100 personer får fejlagtigt udbetalt jobpræmie

Registerfejl er skyld i, at 100 personer fejlagtigt får udbetalt regeringens jobpræmie, oplyser minister

Når regeringens nye jobpræmie træder i kraft 1. april, vil 100 personer fejlagtigt få den udbetalt.

Det oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Ritzau i en skriftlig kommentar.

- Som jeg forstår det, er der tale om en ventil, man skal have med, fordi der kan være nogle i målgruppen på knap 164.000 personer, der af forskellige årsager er registreret som ledige, selv om de reelt var i job ved skæringsdatoen.

- Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst mig, at det skønnes at dreje sig om 100 personer, som en kort periode vil kunne få en jobpræmie på grund af registerfejl, lyder det fra ministeren.

Det var Jyllands-Posten, som tirsdag kunne fortælle, at en række forkerte personer vil få udbetalt jobpræmien, som skal lokke langtidsledige i job ved at give dem op til 2500 kroner om måneden som en økonomisk gulerod.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere