162.000 flygtninge kom til sverige - 494 fik job

Kun en brøkdel af de mange asylansøgere i Sverige har fået job, viser nyt tal

Svenske betjente tjekker pas og id ved i et tog ved den svenske grænse. Sidste år ankom 162.000 mennesker til Sverige (Foto: Lars Dareberg)
Svenske betjente tjekker pas og id ved i et tog ved den svenske grænse. Sidste år ankom 162.000 mennesker til Sverige (Foto: Lars Dareberg)

Kun en mikroskopisk del af de 162.000 flygtninge, der sidste år søgte asyl i Sverige er foreløbig endt i job.

I alt er blot 494 af de mange tusinde asylansøgere på arbejdsmarkedet, skriver SVT. Det svarer til 0,3 pct. af alle nytilkomne.

Det kræver ifølge tv-kanalen gyldigt id, hvis en person, der kommer til Sverige skal kunne arbejde, mens vedkommende venter på at få behandlet sin asylansøgning.

Kan en asylansøger bestyrke sin identitet over for myndighederne og har vedkommende ikke tidligere fået afvist en asylansøgning, kan Migrationsverket udstede en dispensation, så der kan søges arbejde, imens myndighederne behandler ansøgningen om asyl samt en egentlig arbejdstilladelse.

Se også: Længere levetid og indvandring: Nu er mændene i overtal i Sverige

Samfund - 25. maj. 2016 - kl. 17:55 Flygtning med 20 børn og tre koner: Ville ikke til Danmark

Se også: 300 flygtningebørn forsvundet i Sverige

Det bør ifølge SVT ske per automatik, at der udstedes dispensationer. Men trods det krav har kun en tredjedel af asylansøgerne mellem 20 - 64 år modtaget en dispensation til at kunne søge arbejde.

Arbejds-dispensationer nedprioriteret

Ifølge enhedschef ved Migrationsverket, Lisa Bergstrand, har den enorme flygtningetilstrømning til Sverige betydet, at Migrationsverket har nedprioriteret udstedelsen af dispensationer til asylasøgere.

- Der kom jo så utroligt mange folk, som søgte asyl i Sverige, og for at vi skulle kunne magte at registrere alle, var vi tvungne til at nedprioritere visse arbejdsopgaver, og det blev spørgsmålet om arbejde, siger Lisa Bergstrand til SVT.

Ventetiden på at få behandlet sin asylansøgning i Sverige kan i dag vare op til et år.

Daham er en af de flygtninge, som er blevet eksponeret massivt i medierne. Han gjorde sig bemærket, da han ønskede at få 20 børn og tre koner til Danmark. Her fortæller han, hvorfor han kom til Danmark

199 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere