Da Løkke fremlagde sin store plan i sensommeren var der fire overordnede økonomiske udfordringer for dansk økonomi, som regeringen ville gøre noget ved, men det må altså vente for nu.
Her er nogle af hovedpunkterne i den nu kuldsejlede 2025-plan:
* Danmark har lav produktivitetsvækst i forhold til andre lande.
Samtidig stiger lønnen i Danmark (og dermed overførselsindkomsterne) i takt med produktiviteten. Danmark sakker ifølge regeringen bagud i forhold til andre europæiske lande.
* For mange danskere er på offentlig forsørgelse.
Trods reformer af dagpenge og efterløn er 750.000 danskere i den erhvervsaktive alder fortsat på offentlig forsørgelse. Tallet inkluderer folk på barsel og folk med nedsat arbejdsevne, men ikke danskere på SU. Gevinsten ved at tage et job er for lille for titusinder af danskere, mener regeringen.
* Beskedent råderum og pres på de offentlige udgifter.
Frem til 2020 ventes der faldende olieindtægter og flere udgifter til flygtninge. Regeringen vil samtidig finde penge til at løse sagen om PSO-afgiften og de skæve ejendomsvurderinger. Derudover ventes et stigende antal danskere på pension kombineret med færre unge på arbejdsmarkedet at skabe underskud i en årrække efter 2020.
* For få danskere sparer op til pensionen.
Omkring 750.000 danskere sparer ikke - eller kun beskedent - op til alderdommen. Tilskyndelsen til at spare op især i de sidste fem år før pensionen er for lille. Det skyldes blandt andet, at man mister tillæg og trappes ned i folkepension i takt med opsparing.
Og her er nogle af de helt specifikke forslag:
• Gradueret loft over børnechecken, så den aftrappes med antallet af børn.
• Forlængelse af mindreregulering af de offentlige overførsler i 2024 og 2025, så overførslerne vokser i omtrent samme takt som forbrugerpriserne frem mod 2025.
• En måneds dagpengekarens for alle dimittender.
• Lønnen under seniorjobordningen harmoniseres med højeste dagpengesats for nye seniorjob.
• Lavere rentefradrag indfases i 2021-2025.
• Afskaffelse af den grønne check.
• Folkepensionsalderen hæves med 6 måneder den 1. januar 2025 – fra 67 til 67½ år.
• Efterlønsalderen forhøjes tilsvarende med 6 måneder, så alle generationer opnår samme efterlønsperiode som under gældende regler. Det betyder bl.a., at efterlønsalderen hæves med 6 måneder den 1. januar 2021 – fra 63 til 63½ år.
• Omlægning af uddannelsesstøtten, så SU-stipendier og rentefrit SU-lån hver udgør halvdelen af det samlede beløb, de studerende får til rådighed. SU-stipendierne begrænses til normeret studietid. Samtidig får unge under uddannelse højere fribeløb ved studiejob og et øget beskæftigelsesfradrag, når man efter studierne kommer i arbejde.
• Gradvis indførelse af en obligatorisk pensionsopsparing for personer uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger.
