Annonce:
Annonce:

450 danskere under 70 år døde af corona

Siden corona kom til Danmark i foråret 2020 er i alt 450 personer under 70 år døde af virussen. Det viser en opgørelse, som Statens Serum Institut har lavet for Ekstra Bladet

Statsminister Mette Frederiksen og Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm holdt utallige pressemøder, hvor de lukkede Danmark op og ned. Nu viser det sig, at under 500 danskere under 70 år døde af corona de sidste tre år.
Statsminister Mette Frederiksen og Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm holdt utallige pressemøder, hvor de lukkede Danmark op og ned. Nu viser det sig, at under 500 danskere under 70 år døde af corona de sidste tre år.
Annonce:
Følg Politik

Danskerne har stået igennem månedlange nedlukninger af skoler, fritidsaktiviteter og butikker.

Statskassen har brugt et trecifret milliardbeløb, befolkningen blevet masse-testet og skulle konstant redegøre for helbredet.

Men nu viser en opgørelse, som Statens Serum Institut (SSI) har lavet for Ekstra Bladet, at få hundrede danskere under 70 år endte med at dø af corona siden epidemiens start og frem til nu. Helt præcis 450. På tre år.

Hvis man ser på antallet af døde under 60 år, er tallet 129.

I alt er 3861 danskere de seneste tre år døde af corona, og det er hovedsagelig folk fra 80 år og opefter, der blev så hårdt ramt, at det kostede dem livet. Ifølge Sundhedsstyrelsen dør der til sammenligning 1000-2000 danskere af influenza hvert år.

Annonce:

Spørgsmålet er nu, om det var en overreaktion at sætte hele samfundet på den anden ende, som tilfældet var.

EL: Ingen overreaktion
Enhedslisten var et af de mest restriktive partier under corona-epidemien. Og konfronteret med de nye tal, mener partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, stadig, at nedlukningerne generelt var det hele værd.

- Generelt var der ikke tale om en overreaktion, siger han.

- Man skal huske, at man skulle undgå en eksponentiel stigning i antallet af smittede. Når vi ser de tal i dag, så ser det ikke alarmerende ud, men det kunne det have gjort, hvis vi ikke havde reageret.

På et enkelt punkt mener Enhedslisten dog godt, at man - måske - kunne have åbnet samfundet mere op tidligere:

- Vi kunne godt have reageret med mere omtanke i forhold til børn og unge. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, så kunne man måske godt have åbnet mere op her, men vi var nervøse ved, at de unge smittede de ældre Men samlet set er erfaringen, at det nok var lige lovlig restriktivt, siger Peder Hvelplund.

Annonce:

Venstre kritiserede Mette
Nogle af den daværende S-regerings største kritikere var Venstre.

Partiet var kritisk overfor Mette Frederiksens såkaldte 'forsigtigheds-princip', og advarede mod, at de lange nedlukninger gjorde kuren værre end sygdommen.

- Nedlukningen har store menneskelige omkostninger. Derfor bør vi genåbne samfundet mere, end regeringen vil. Børn og unge mistrives. Virksomheder og små selvstændige er på randen af konkurs. Lad os gribe genåbningen mere fleksibelt an og vise danskerne mere tillid, lød det eksempelvis fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, i 2021.

Ekstra Bladet har forsøgt at få Venstres nuværende sundhedsminister, Sophie Løhde, til at svare på, om Venstre stadig mener, at Mette Frederiksen - Løhdes nuværende chef i Statsministeriet - overreagerede i sin håndtering af corona.

Det var ikke været muligt at få et svar fra sundhedsministeren.

Annonce:

Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

Tæller andre dødsfald med
Sundhedsstyrelsen skriver på hjemmesiden, at hele 8300 personer er døde med relation til corona. Altså over dobbelt så højt et tal, som det reelle antal dødsfald, men det er fordi, at man officielt inkluderer folk, der ikke er døde udelukkende på grund af corona.

Sundhedsstyrelsen medregner folk, der er døde af alt mulig andet, men hvor de inden for 30 dage før deres død fik en positiv corona-test.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Corona-ofrenes alder

Alder på folk, der er døde af corona (uge 11 2020 til uge 11 2023):

20-29 år: 6

30-39 år: 9

40-49 år: 22

50-59 år: 92

60-69 år: 321

70-79 år: 960

80-89 år: 1555

90+ år: 896

Total: 3861

Kilde: Covid-19 relaterede dødsfald i covid-19 overvågningssystemet er baseret på den danske mikrobiologi-database og CPR-registeret, Statens Serum Institut. Kategorisering for med/af covid-19 er baseret på Dødsårsagsregister, Sundhedsdatastyrelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: