Åben krig i DF: - Simpelthen uanstændigt!

Det er uanstændigt at anfægte Pia Kjærsgaards linje, siger Søren Espersen med direkte adresse til profilen Martin Henriksen

Åben krig i DF: - Simpelthen uanstændigt!

Kommentarer fra Martin Henriksen under et medlemsmøde i Hjørring har fået en ulmende konflikt i Dansk Folkeparti til at bryde ud i lys lue.

Topmedlemmer af Dansk Folkeparti skændes nu offentligt.

Det sker, efter Martin Henriksen i en video har blotlagt interne skærmysler om linjen.

Men Dansk Folkepartis linje i udlændingepolitiken er ikke til at stille spørgsmålstegn ved, mener Søren Espersen. Han er tidligere mangeårige næstformand.

Det er Pia Kjærsgaard, der som udlændingeordfører lægger linjen i Dansk Folkepartis udlændingepolitik.

At Martin Henriksen offentligt kalder dele af partiets udlændingelinje for 'slap', er uanstændigt, siger Søren Espersen.

- Vi har præcis den samme stærke og stramme udlændingepolitik, som vi altid har haft.

- At begynde at lade som om, at hun (Pia Kjærsgaard, red.) er en slapper, det er simpelthen uanstændigt, siger han.

Søren Espersen mener, at Martin Henriksen direkte lægger sig imod Pia Kjærgaards linje i udlændingepolitikken, når han offentligt stiller spørgsmål ved den.

- Det kan man simpelthen ikke tillade sig, når vi har Danmarks bedste udlændingeordfører, siger han.

Søren Espersen vil ikke finde sig i, at Martin Henriksens har sået tvivl om linjen. Foto: Jens Dresling
Søren Espersen vil ikke finde sig i, at Martin Henriksens har sået tvivl om linjen. Foto: Jens Dresling
 

Kommer ikke gruppen ved
Ifølge Martin Henriksen har striden delt Dansk Folkeparti i to fraktioner.

Én fløj argumenterer for, at partiet skal besinde sig i udlændingepolitikken, hvor Dansk Folkeparti i de senere år har fået modstand fra højre i form af Nye Borgerlige.

Det er Martin Henriksen, der er kendt som en hardliner i udlændingepolitikken, uenig i.

Han har offentligt beskyldt navngivne DF'ere i baglandet for at tysse hans linje ned.

Heriblandt Peter Kofod, der er medlem af Europa-Parlamentet.

Selv om Søren Espersen ser kritisk på udtalelserne, mener han ikke, de har noget med partiets folketingsgruppe og arbejdet på Christiansborg at gøre.

- Det er ikke godt, at man ikke kan diskutere det på en fornuftig facon.

- Men de unge mennesker ude i baglandet kan bare hygge sig med de her diskussioner. Det kommer ikke folketingsgruppen ved, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Allerede ved Folkemødet i juni spurgte Ekstra Bladet ind til den interne strid mellem Peter Kofod og Martin Henriksen - en historie, der nu har fået endnu et kapitel:

Åben krig i DF: - Simpelthen uanstændigt!