Aamund vil have valg: - Det ser sørgeligt ud

Jo hurtigere, der kommer en ende på det, jo bedre er det, mener erhvervsmanden

Et valg vil nok gå dårligt for Løkke. Men det vil nok være det rigtige, siger Asger Aamund. Foto: Mik Eskestad/POLFOTO
Et valg vil nok gå dårligt for Løkke. Men det vil nok være det rigtige, siger Asger Aamund. Foto: Mik Eskestad/POLFOTO

Asger Aamunds blå hjerte har gjort brættet op.

Lars Løkke bør kaste håndklædet i ringen og udskrive folketingsvalg. Så dyb er krisen i det borgerlige liberale Danmark, at det er eneste langtidsholdbare løsning.

- Et valg vil nok gå dårligt for Løkke. Men det vil nok være det rigtige, siger erhvervsmanden og samfundsdebattøren.

100 dage i dag: Nedturen er Lars Løkkes skyld

- Jeg tror, Venstre har brug for at samle sig om en liberal dagsorden og lade være med at tænke på hvilken politik, man skal føre for at få samlet 90 mandater for bare at klynge sig til magten.

Asger Aamund vurderer, at Løkke risikerer den totale ydmygelse, hvis ikke han ser skriften på væggen i tide.

- Når Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har lært at arbejde lidt bedre sammen, så vil fristelsen være så stor, at de stiller et mistillidsvotum til regeringen. Så vil regeringen naturligvis falde.

Ikke til at holde ud
Heller ikke Liberal Alliances indsats de seneste 100 dage imponerer erhvervsmanden.

Samuelsens største sejr: - Vi har et godt internt liv

- Der er mere ambulance end alliance over det, må jeg sige. Det ser sørgeligt ud. Jo hurtigere, der kommer en ende på det, jo bedre er det.

- Det er ikke til at holde ud at tænke på, at man de næste tre år skal se en politik, der ikke har nogen som helst liberale eller borgerlige elementer, men som udelukkende er, hvad Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kan godkende. Så må man hellere - synes jeg - opgive. Så kan andre komme til. Og så kan vi komme stærkt tilbage om tre fire år med en mere liberal profil.

Asger Aamund roser trekløveret for ikke at ligge i ske med Dansk Folkeparti. Men de liberale løsninger, som han mener, Danmark har brug for, glimrer ved deres fravær.

Der sker intet
- Det er alt for lidt. Jeg har ikke set nogen liberale initiativer. Det er en skattereform, at gøre noget for iværksætterne, at gøre noget for uddannelse og forskning. Og det er at gøre noget ved masseindvandringen.

- Det sker overhovedet ikke. Det er ellers de fire punkter, de skal måles på. Der sker intet overhovedet. Det er i småtingsafdelingen.

VLAK-regeringens første 100 dage i tal

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og VLAK-regeringen kan tirsdag markere regeringens første 100 dage.

I den forbindelse har Statsministeriet lavet en oversigt over aftaler og lovforslag i regeringens første tid.

Politiske aftaler:

* Der er i alt indgået 16 politiske aftaler i regeringens første 100 dage. 15 af dem er indgået hen over midten med partier i rød blok.

* Regeringen har indgået politiske aftaler med alle Folketingets partier.

* Aftalerne dækker vidt forskellige områder. Blandt andet Danmarks tilknytning til Europol, en handlingsplan mod demens, en modernisering af taxiloven og en ny vurdering af, om unge er klar til at tage en uddannelse.

Lov- og beslutningsforslag:

Regeringen har i sine første 100 dage fremsat 51 lov- og beslutningsforslag. Blandt dem fremhæver Statsministeriet:

* Trepartsaftale om uddannelsesløft, voksenlærlingeordningen og seks ugers jobrettet uddannelse.

* Fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme.

* Lovforslag om opfølgning på folkeskolereformen.

* Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte.

* Dansk militært bidrag til amerikansk hangarskibsgruppe, der deltager i indsatsen mod Islamisk Stat.

Kilde: Statsministeriet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.