Abortdrama, grineflip og stikpiller - sådan gik afslutningsdebatten

Onsdag løb Folketingets afslutningsdebat af stablen, og Ekstra Bladets utrættelige kommentatorduo var med hele vejen. Her er højdepunkterne

Joachim B. Olsen og Brian Weichardt kommenterede blandt andet statsministerens tale.

Folketinget lukkede traditionen tro ned med en maratondebat, der startede onsdag morgen og sluttede natten til torsdag.

Ekstra Bladets faste kommentatorpar i skikkelse af politisk kommentator Joachim B. Olsen og journalist Brian Weichardt var med til den bitre ende.

Herunder kan du se højdepunkter, der blandt andet byder på en cocktail af valium, søgræs og Finansministeriet.

Tag en valium
Bølgerne gik højt mellem den nybagte kristendemokrat Jens Rohde og Rosa Lund (EL), da snakken faldt på abort. Rohde anbefalede undervejs Rosa Lund at tage noget afslappende medicin 'for at komme lidt ned'.

Søgræs?
Alternativets one man army, Torsten Gejl, har flere ordførerskaber, end Danmark har overvågede allierede, men han fandt alligevel tid under afslutningsdebatten til at sende Ekstra Bladet lidt helsetips.

Hvor går dine børn i skole, Pia?
Pia Olsen Dyhr (SF) var ude med en klar melding om, at 'folkeskolen er der, hvor vi skal møde hinanden'. SF-formanden har dog selv børn i privatskole.

- Sådan spiller klaveret ikke
- Du kan da bare få den gennemregnet ovre i Finansministeriet.

Joachim B. Olsen gav ikke meget for Pernille Vermunds forsvar for Nye Borgerliges økonomiske politik, der gik på, at partiet ikke har nok ansatte til at lave beregninger.

Rolleskifte
Kritikken gik ikke kun den ene vej under Brian Weichardt og Joachim B. Olsens kommentering. Socialdemokratiet skød tilbage mod Ekstra Bladet og Joachim B. på de sociale medier.

Grin og øl
Der blev også grinet i Folketinget, og der så vores duo selvfølgelig sit snit til at få lidt indenbords på de sene timer.

Et svært job?
Joachim B. Olsen kom helt op at ringe over, at Sofie Carsten Nielsen (R) kritiserede arbejdsforholdene på Christiansborg ...

'Umulige arbejdsforhold'
- Du er en kæmpe krukke, Joachim.

Den tidligere MF var dog selv ude med riven efter de noget svære forhold på Ekstra Bladet.

 

Kan du ikke få nok af Ekstra Bladets kommentatorduo, eller vil du bare hellere høre på dem end at se dem, så hør 'Ingen kommentarer'.

Hør det nyeste afsnit af Ekstra Bladets politiske podcast her.