Advokat med bitter gave til Pia: Millionkrav kan ramme DF

Efter ny landsretsdom om erstatning efterlyser advokat nu 650 navngivne danskere, som blev hængt ud som mulige terrorister i ulovlig DF-annonce

Av. Nyt hul i DF's pengekasse. På dagen hvor partistifter Pia Kjærsgaard fyldte 70 år, blev DF dømt for injurier - og risikerer at skulle betale omkring syv millioner i erstatning, mener advokat. Foto: Stine Tidsvilde
Av. Nyt hul i DF's pengekasse. På dagen hvor partistifter Pia Kjærsgaard fyldte 70 år, blev DF dømt for injurier - og risikerer at skulle betale omkring syv millioner i erstatning, mener advokat. Foto: Stine Tidsvilde

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

På dagen hvor partistifter Pia Kjærsgaard fyldte 70 år, fik Dansk Folkeparti en bitter gave af Østre Landsret, som risikerer at lænse partikassen for over syv millioner kroner. 

DF blev nemlig torsdag dømt for ærekrænkelser i en sag anlagt af 15 nye danske statsborgere, som i en DF-annonce var blevet hængt ud med navn og bopælskommune som potentielle terrorister. Hver sagsøger skal have 10.000 kroner i erstatning. Det har både by- og landsret nu slået fast. Læs om landsrettens dom her.

Men da der optræder 685 navngivne personer i annoncen, kan beløbet vokse til mindst 6,85 millioner kroner plus renter, bøder og sagsomkostninger.

Det forklarer advokat Poul Hauch Fenger, som har ført sagen for de 15 sagsøgere.

Alle 685 navne med fødselsår og bopælskommune kan læses i dette link.

Ring eller skriv til mig
– Jeg opfordrer andre personer, som er nævnt i den annonce til at rette henvendelse til mig. Jeg har allerede 19-20 stykker på min liste, så potentielt kan der være yderligere 650 personer. Jeg vil gerne repræsentere dem, der er nævnt i annoncen, som endnu ikke har rettet henvendelse. De har jo også krav på erstatningen

Se også: Skår i glæden: DF injurie-dømt på Pias fødselsdag

– Både byretten og landsretten siger, at de hver kan få en erstatning på 10.000 kroner, så det kan godt blive en dyr omgang for Dansk Folkeparti, siger Poul Hauch Fenger.

Retter krav mod DF
Efter afgørelsen i Østre Landsret kan sagen ikke umiddelbart ankes til andre domstole. Men Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen meddeler, at partiet vil søge hos procesbevillingsnævnet om at få sagen for Højesteret.

Det mener advokat Poul Hauch Fenger dog ikke, at partiet vil få held med. 

– Først og fremmest fordi der nu er seks juridiske dommere, der har kigget på sagen. Først tre i Københavns Byret og nu tre i Østre Landsret. De seks juridiske dommere er fuldstændig enige om dommen, som i øvrigt flugter med praksis ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, siger advokaten.

Han understreger altså, at han ikke anser det for realistisk, at DF får lov til at bringe sagen for højesteret.

– På vegne af de cirka 20 personer, som jeg allerede har kontakt til, vil jeg derfor henvende mig til Dansk Folkeparti og bede om, at de får en erstatning, som mine 15 klienter nu har fået ved Østre Landsret. Det vil blive meget dyrt for Dansk Folkeparti, hvis ikke de sager bliver forliget med samme erstatning, siger han.

DF lader dog forstår, at partiets advokat vurderer, at kravet er forældet for alle andre end de 15, som vandt i landsretten.

DF har i det seneste reviderede årsregnskab (2015) en egenkapital på knap seks millioner kroner. Efterfølgende har partiet erklæret sig parat til at betale 2,6 millioner kroner tilbage til EU efter Meld-skandalen.

Bruxelles var der ingen som stoppede Meld-toppen: De to DF'ere Anders Vistisen og Morten Messerschmidt. Og de havde ikke selv noget politisk filter. Foto: Mogens Flindt/Anthon Unger Dansk politik - 21. okt. 2016 - kl. 21:26 Parti-kassen må bløde 2,6 mio.: Ingen stoppede os, vi var uden filter

371 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere