Advokat om DF-fupunderskrift: Ligner dokumentfalsk

DF-top kan blive straffet for fup-underskrifter, vurderer advokat

Henrik Qvortrup kommenterer sagen her. Producer: Lasse Brøndal

DF-personalechef Jeanie Nørhaves autograf som administrationschef på to forskellige jyske hoteller er dybt problematiske.

Det vurderer partner Erbil G.E. Kaya, der er indehaver af advokatfirmaet af samme navn, som specialiserer sig i dokumentfalsk.

Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt, der som formand og vicepræsident var dybt involveret i den konkursramte europæiske partialliance, Meld. Foto: Peter Hove Olesen Dansk politik - 4. dec. 2019 - kl. 07:18 EU-bombe under Tulle: DF lavede falske hotel-kontrakter

– Det kan både være et spørgsmål om dokumentfalsk og personelfalsk. Det kommer an på, hvordan selve dokumentet er produceret. Grænsedragningen er hårfin. Men hvis du skriver under på noget, der er decideret usandt, er det omfattet af straffeloven og behæftet med straf, siger Erbil Kaya til Ekstra Bladet.

Her ses kontraktens angivelse af 'service provider' som repræsentant for hotellet.
Her ses kontraktens angivelse af 'service provider' som repræsentant for hotellet.
Her ses Jeanie Nørhaves underskrift som chef for hotellet.
Her ses Jeanie Nørhaves underskrift som chef for hotellet.

Ifølge advokaten kan de to dokumenter meget vel være omfattet af paragrafferne om dokumentfalsk.

– Det kan betyde to ting: Enten er det et falsk dokument fabrikeret til lejligheden. Et dokument, som i virkeligheden ikke findes, og som ikke er udstedt af den normalt korrekte udsteder. Hvis det er situationen, er det helt sikkert dokumentfalsk, siger Erbil Kaya og fortsætter:

– Men det kan også være, de har fået et bud, og de har fået et stykke papir fra hotellet. Der kunne det godt være, at Dansk Folkeparti – eller hvem de nu er – har brygget videre på det for at give indtryk af noget.

Ifølge advokaten er der ofte et klart motiv bag dokumentfalsk:

– Det kan være, hvis pengene er kommet på skrømt, som man i bund og grund ikke burde have fået. Men hvor man så til lejligheden fabrikerer noget for at få noget vinding ud af det, man ikke burde.

– Men det kan også være, hvis man har brugt nogle penge, hvor dokumentationen over for myndigheden mangler, og man så konstruerer noget over for revisor, med det formål at det glider lettere igennem, uden at der kommer et efterspil, hvor folk stiller spørgsmål, siger Erbil Kaya.

Da sagerne for alvor begyndte at rulle i 2016, fremhævede tidligere formand for Meld, Morten Messerschmidt (DF), netop ofte, at Europa-Parlamentets revisionsfirma, Ernst & Young, ikke var stødt på kritisable aktiviteter i partialliancen Meld og den tilhørende fond, Feld.

Senere afdækkede især Ekstra Bladet en lang stribe kritisable aktiviteter for EU's skattekroner. Når revisionen ikke kunne opdage dem, så skyldtes det blandt andet, at bilagsmaterialet ikke afspejlede realiteterne. Eksempelvis at interne partimøder blev sminket som åbne EU-konferencer.

Det er Kristian Thuelsen Dahls højrehånd, administrations- og personalechef, Jeanie Nørhave, der står bag underskrifterne. Foto: Tariq Mikkel Khan Dansk politik - 4. dec. 2019 - kl. 14:13 Falske DF-underskrifter sendt til Bagmandspolitiet

492 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere