Ældre-boss: Vi kan hverken leve eller bo med Løkkes plan

Regeringen vil fjerne den grønne check og skære i boligydelsen, og samtidig får pensionister ingen skattelettelse til gengæld, siger Ældre Sagen

Bjarne Hastrup. Foto Jonathan Møller Bjerg/Polfoto
Bjarne Hastrup. Foto Jonathan Møller Bjerg/Polfoto

Landets pensionister er både sure og skuffede over Lars Løkke Rasmussen (V).

I hvert fald, hvis man spørger direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup, fordi den økonomiske 2025-plan overser de ældre. Der skal sparede 480 millioner kroner på boligydelsen, der især rammer ældre.

- Der sidder 100.000 pensionister og bliver utrygge. Man giver boligejerne 24 milliarder, så de kan føle sig trygge, og så kan man ikke unde pensionisterne de 480 millioner kroner. Det er vi skuffede og vrede over, siger Bjarne Hastrup til Ekstra Bladet.

Regeringens 2025-plan rammer 96.000 børnefamilier

Fugle på taget
Statsminister Lars Løkkes plan er også at droppe den grønne check, der giver omkring 950 kroner om året til danskere med lave indkomster. Samtidig får pensionisterne ikke gav af de planlagte skattelettelser på indkomsten.

Landets ældre får dog gavn af en droppet PSO-afgift, men det giver Ældre Sagen ikke meget for.

- Der er ingen skattelettelser til os. Vi bliver frataget en grøn check, og så giver man os nogle fugle på taget om at el, vand og varmepriserne vil falde, siger Ældre-direktøren.

- Vi er den eneste gruppe, som ikke får en skattelettelse, og det kan vi simpelthen ikke leve med. Og med boligydelserne kan vi heller ikke bo, så vi kan hverken leve eller bo.

Søren Pape kræver flere penge til boligejerne i 2025-plan

Pensionister får mindst
Samlet set har regeringen regnet sig frem til, at et pensionistpar skulle få en gevinst på 3200 kroner ud af den storstilede 2025-plan på grund af PSO-afgiften.

Ifølge Finansministeriets beregninger får folkepensionister 2 procent mere til rådighed – andre får mellem 3 og 8 procent.

Ældre Sagen og regeringen holder fælles dialogmøde om 2025-planen i dag, hvor Lars Løkke kommer på besøg.

Mødet foregår i Tivolis Kongrescenter i København, hvor Ældre Sagen vil gå kritisk til statsministeren.

Cool Løkke om valgtrussel: Jeg er truet hver dag

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.