Ældres penge lukker underskud efter vaccine-salg: Inges mor fik ble på og seng i fællesstuen

Blandt andre Holbæk Hospital har på det seneste oplevet problemer med overbelægning

Ægteparret Bruno og Inge Ustrup mener på ingen måde, at Inges 85-årige mor blev behandlet værdigt på Holbæk Sygehus, da hun var indlagt. Foto: Mogens Flindt
Ægteparret Bruno og Inge Ustrup mener på ingen måde, at Inges 85-årige mor blev behandlet værdigt på Holbæk Sygehus, da hun var indlagt. Foto: Mogens Flindt

Når du bliver indlagt på et sygehus herhjemme, kan du langt fra være sikker på, at der er plads til dig.

Og selv om der landet over ofte er problemer med overbelægning på sygehusene, har Sundhedsministeriet, som Ekstra Bladet skrev i aftes, valgt at bruge 76 millioner kroner, som ellers skulle have været brugt til en styrket indsats mod overbelægning, på at dække et underskud på Statens Serum Institut.

Det økonomiske hul er opstået i kølvandet på salget af den statslige vaccineproduktion, der indtil sidste år hørte under Statens Serum Institut.

Det har efterladt et stort sort underskud, at sundhedsministeriet har solgt den statslige vaccineproduktion til saudi-arabiske Aljomaih Group med sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih i spidsen. Nu dækker sundhedsministeriet en del af underskuddet med penge, som oprindeligt var øremærket svage ældre, så overbelægning kunne undgås. Privatfoto Dansk politik - 7. feb. 2018 - kl. 21:54 Syge ældre dækker underskud for salg til sharia-sheik

Et af de steder, der er hårdt plaget af overbelægning, er Holbæk Sygehus. Her måtte 123 patienter eksempelvis i december sove på gangene, fordi der ikke var plads på stuerne.

Det oplevede Bruno og Inge Ustrup også, da Inges 85-årig mor blev indlagt på sygehusets medicinske afdeling for cirka to uger siden. Da de kom på besøg lå 6-8 patienter konstant på gangene, fordi der ikke var plads, og personalet var fuldstændig underdrejet:

– Måden det kører på er dybt bekymrende med overbelægning og mangel på personale, så der ikke er tid til patienterne. Min svigermor fik eksempelvis klasket en bukseble på, fordi der ikke var tid til at hjælpe hende på toilettet. Det er simpelthen for uværdigt, siger Bruno og understreger, at det på ingen måde er en kritik af personalet:

– De gør alt for at få det til at hænge sammen, men der er for få ressourcer til, at de kan gøre deres arbejde ordentligt, siger han.

Dansk politik - 24. jan. 2018 - kl. 16:31 Vaccine-salget til sharia-sheiken: Massiv kritik af Sundhedsministeriet

Bruno og Inge Ustrup ser en video, som Bruno har optaget på Holbæk Hospital af forholdene på den fællesstue, hvor Inges mor blev placeret. Foto: Mogens Flindt
Bruno og Inge Ustrup ser en video, som Bruno har optaget på Holbæk Hospital af forholdene på den fællesstue, hvor Inges mor blev placeret. Foto: Mogens Flindt

Ægteparret Bruno og Inge Ustrup mener på ingen måde, at Inges 85-årige mor blev behandlet værdigt på Holbæk Sygehus, da hun var indlagt. Foto: Mogens Flindt Dansk politik - 8. feb. 2018 - kl. 06:47 Ældres penge lukker underskud efter vaccine-salg: Inges mor fik ble på og seng i fællesstuen

Placeret på fællesstuen
Ægteparret oplevede også, at der på et tidspunkt ikke længere var plads til Inges mor, der er pensioneret hjemmehjælper. Hun fik derfor en seng i fællesstuen:

– Der lå allerede en mand derinde i forvejen. Det var et stort kaos og møgbeskidt på gulvet med gammelt service og stole og borde. På et tidspunkt kommer der også en gammel mand ind for at spise sin aftensmad, og min kone må derfor rydde bord til ham, siger han.

– Det er simpelthen ikke i orden, at man behandler patienter sådan. Min svigermor har betalt sin skat i så mange år og hjulpet andre, og så skal hun være tjent med det, siger Bruno.

Bruno Ustrup er også harm over, at man nu tager penge fra en pulje, der skulle afhjælpe overbelægning for ældre medicinske patienter.

– Det er forkasteligt, at politikerne prioriterer sådan. De har for det første solgt den vaccinefabrik til en alt for billig penge, og så har de tilmed fået skabt et kæmpe underskud – og det kan ikke passe, at sygehuse og ældre skal betale prisen for det. Havde politikerne været i den private sektor, så havde det kostet hoveder, siger han.

Sådan lød det i studiet, da det kom frem, at staten kunne have fået flere penge for vaccineproduktionen

Staten sælger ud: Sharia-sheik overtager vaccine-fabrik

I september 2012 beslutter regeringens økonomiudvalg med tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) i spidsen at iværksætte en analyse med henblik på et salg af vaccineproduktionen på Statens Serum Institut.

I juni 2013 anbefaler konsulenthuset PwC et frasalg af vaccineproduktionen, og værdiansætter den til  op mod 285 mio. kroner.

I foråret 2014 beslutter regeringens økonomiudvalg at sætte vaccineproduktionen til salg. Det sker på baggrund af en anbefaling fra en arbejdsgruppe ledet af afdelingschef i finansministeriet Peter Brixen, der også var involveret i statens salg af DONG.

Valget af den saudiarabiske køber, Aljomaih Group, i 2016 er blevet støttet af et bredt politisk flertal. Prisen er 15 mio. kr.

Kun SF, Enhedslisten og Alternativet står uden for aftalen om at sælge.

I forbindelse med salget til 15 millioner kroner har den danske stat i de kommende 30 måneder forpligtet sig til at købe vacciner til børnevaccinations-programmet fra Aljomaih Groups datterselskab, AJ Vaccines, som nu står for vaccine-produktion på Statens Serum Instituts grund på Amager.

Ekstra Bladet har blandt andet afsløret, at fortrolige dokumenter fra de amerikanske myndigheder viser, at Aljomaih-gruppen via deres bank, Arcapita, har givet donationer til Det Muslimske Broderskab, som i flere lande er på terrorlisten.

Ekstra Bladet har også afsløret, at Aljomaihs nyoprettede danske selskab, AJ Vaccines, ultimativt er ejet af selskabet AJ Pharma Limited, der er registreret i det caribiske sol- og skatteparadis Cayman Islands.

Efter Ekstra Bladets afsløringer kaldte Enhedslisten sundhedsministeren i samråd om sagen.

Rigsrevisionen har af en drift valgt at lave en tilbundsgående undersøgelse af salget af vaccine-fabrikken. Undersøgelsen retter en kras kritik af Sundhedsministeriets håndtering af salget og opgør statens samlede tab til et sted mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner.

Læs resten af artiklerne i serien her:

Sharia-sheik køber statens vaccinefabrik 

Eksperter efter vaccinesalg til saudier: Frygter for sikkerheden

Islamisk dynasti bag dansk børne-vaccine: Så rabiat er sheikens sharia-præst

Solgte til saudiarabere: Nu skal minister forklare sig

Sharia-sheik gav 15 mio. for statens vaccinefabrik: Fejrer røverkøb med gallafest 

Joachim B. sagde ja til sharia-sheik

Solgte til sharia-sheik: Nu er statens vaccinefabrik i skattely 

Brugte 30 mio på at finde sharia-sheiken 

Sådan reddede politikerne vaccine-fabrik: Tog penge fra psykisk syge

Staten giver vild rabat: Sharia-sheiken sparer mindst 88 mio. kr. i husleje

Pengene vælter ud: Svinedyr rapport anbefalede vaccine-salg

Først røg Dong: Corydon bag salg af vaccinefabrik

DF'er klager over ministre i vaccine-sag: 'De vasker hænder'

Sundhedsminister erkender: Kendte ikke til sharia-sheikens rabiate præst

Hemmelige dokumenter afslører: Sharia-sheik fik 270 mio. kr. i rabat 

Se hemmelighederne: Skjult rapport afslører rabat til Sharia-sheiken

Politiker om vaccine-salg: - Sindssyg dårlig handel 

Minister efter Ekstra Bladets vaccine-afsløringer: Kom og se hemmelig rapport

OVERBLIK: Sådan forkæler Danmark sharia-sheiken

Corydon og Elbæks aftale: Skabte underskud på vaccinefabrik 

Sharia-sheik bød 120 mio. kr. for vaccine-fabrik - Fik den for 15 mio. kr

Nu skal minister grilles for vaccinesalg til sharia-sheik

Vaccine-salg: Ingen analyse af fremtidens forsyningssikkerhed

Novo-firma i dobbeltrolle: Rådgav både staten og sharia-sheik

Dobbeltmoral: Vil bekæmpe skattefusk, men handler med selskab i skattely

Rigsrevisionen undersøger vaccine-salg til sharia-sheik

Corydon solgte vaccine-fabrik: Nu svinger hans nye firma kniven

Sharia-sheik i problemer: Kan ikke levere børnevaccine til tiden

Efter vaccine-salg: Nu skal to ministerier undersøges

Sharia-sheiken dropper populær vaccine 

Professor efter sharia-sheikens vaccine-stop: - Vi mister kontrollen 

Hemmeligt dokument afslører: Sharia-sheik får 200 mio. kr. i huslejerabat

Vaccine-salget til sharia-sheiken: Massiv kritik af Sundhedsministeriet 

Statsrevisor revser ministerium: - Helt uhørt 

Efter skandale-salg: Minister skal i samråd

Corydon besluttede skandale-salg: Gennemførelsen ikke mit ansvar

Syge ældre dækker underskud for salg til sharia-sheik 

143 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere