Afgørelse: Kritik af Lundes ph.d.

Frikendt for videnskabelig fusk: Men tidligere forskningsminister indkasserer kritik for to forhold i sin ph.d-afhandling

Esben Lunde Larsen er på trods af den kontroversielle sag blevet udnævnt som ny miljøminister. Se mere her

Den tidligere forskingsminister Esben Lunde Larsens (V) ph.d. om Grundtvig indeholder 19 eksempler på afskrift. Et eksempel på udeladelse af en forfatter fra teksten og litteraturlisten kaldes for 'kritisabelt', slår Praksisudvalget på Københavns Universitet fast.

Praksisudvalget konkluderer også, at det burde fremgå, at Esben Lunde Larsens ph.d. bygger på hans kandidatspeciale, hvilket ikke er sket.

Lunde, der i dag er miljø- og fødevareminister har dog ikke handlet i strid med god videnskabelig praksis, da størstedelen af afskrift-eksemplerne falder under bagatelgrænsen.

Det skriver Det Teologiske Fakultet i en pressemeddelelse.

Se også: Plagiat-sag: Esben Lunde kryber til korset

Se også: Esben Lunde risikerer at måtte æde plagiat-kritik

'Selv om der er fundet 19 tilfælde af genbrug af tekst i en ph.d.-afhandling om Grundtvig, er der ikke handlet i strid med god videnskabelig praksis. For det er ofte korte eller refererende tekstpassager samt tekster, der gengiver en almen forståelse. I de fleste tilfælde er der således tale om 'bagateller'. Det er dog kritisabelt, at én specifik forfatter ikke er citeret og nævnt i litteraturlisten, ligesom det generelt bør fremgå, når en afhandling bygger på et kandidatspeciale, som det er tilfældet her', skriver fakultetet i pressemeddelelsen.

Lunde: Beklager, beklager

Det var Esben Lunde Larsen selv, der anmodede Københavns Universitets teologiske fakultet om at undersøge sin ph.d.-afhandling, efter bl.a. Ekstra Bladet skrev om eksempler på plagiat og manglende kildehenvisning, hvilket førte til kritik fra flere eksperter.

Teologisk Fakultet bad på den baggrund Praksisudvalget gå ind i sagen. Af pressemeddelelsen fremgår det, at Praksisudvalget har indhentet oplysninger fra Lunde Larsen selv:

'Udvalget har taget til efterretning, at Lunde Larsen beklager, at han ikke har oplyst, at han i ph.d.-afhandlingenen er gjort brug af sit speciale, der også handler om Grundtvig. Det burde være fremgået i f.eks. et forord eller på anden måde, vurderer udvalget. Udvalget har også modtaget en beklagelse fra Lunde Larsen for flere tilfælde af genbrug af tekst fra en teologisk artikelsamling uden kildeangivelse. Udvalget udtaler særligt kritik i ét af disse tilfælde. Men der er her et så begrænset tekstsammenfald af en så almen karakter, at der ikke vildledes om hans indsats, i et sådant omfang, at det ligefrem strider mod god videnskabelig praksis.'

Esben Lunde Larsen ønsker ikke at lade sig interviewe af Ekstra Bladet, men har udtalt sig til TV2.

Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling har været igennem KU's praksisudvalg. Der er både godt og skidt nyt for ministeren (Foto: Philip Davali/POLFOTO) Dansk politik - 30. mar. 2016 - kl. 13:52 Lunde efter plagiat-afgørelse: 19 gange genbrug er okay

Det er ikke første gang, at Esben Lunde Larsen gør sig bemærket. Tidligere i år var han ude med nogle stærke udtalelser om politikeren Ida Auken. Hør mere her

205 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere