Afgørende forhandlinger: Her er de store slagsmål

I regeringsforhandlingerne er der en rygende uenighed om økonomien. Også udlændinge-spørgsmålet er en stor knast

Mette Frederiksen forsøger at få enderne til at mødes under de vanskelige regeringsforhandlinger. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen forsøger at få enderne til at mødes under de vanskelige regeringsforhandlinger. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringsforhandlingerne på Christiansborg er gået ind i en afgørende fase.

For første gang siden forhandlingerne blev indledt efter valget, sidder Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og de radikale ansigt til ansigt og lægger arm.

Der er udsigt til maraton-forhandlinger de kommende dage, og ikke mindst slås parterne for at nå til enighed om økonomien bag en eventuel aftale.

Her er der åbenlyse stridspunkter blandt de fire partier. Kilder tæt på forhandlerne lægger heller ikke skjul på, at det kan blive særdeles svært at få enderne til at mødes - om end der er optimisme at spore hos flere af parterne.   

Ekstra Bladet giver dig her et overblik over, hvor de store økonomiske uenigheder ligger.

Her er de store knaster

I det økonomiske spørgsmål står ikke mindst Pernille Skipper og Morten Østergaard i hver sit ringhjørne. Mette Frederiksen skal forsøge at få enderne til at mødes. Foto: Jonas Olufson
I det økonomiske spørgsmål står ikke mindst Pernille Skipper og Morten Østergaard i hver sit ringhjørne. Mette Frederiksen skal forsøge at få enderne til at mødes. Foto: Jonas Olufson
 

Det økonomiske slagsmål

Partierne rundt om forhandlingsbordet er i store træk enige om, hvad der skal bruges penge på. Der skal ske en markant grøn opstilling, og der skal gives væsentligt løft til offentlige sektor. Det vil eksempelvis sige flere pædagoger og flere personer til at passe de syge og ældre.

Det store slagsmål går på, hvordan man finder de ekstra penge og det større antal hænder til at udføre arbejdet. Dette spørgsmål skal parterne finde en løsning på, hvis de skal nå frem til en samlet aftale.

- Opgaven er ikke at udelukke metoder, men at åbne for at bruge alle de veje, der er, konstaterede den radikale leder, Morten Østergaard, på vej ind til dagens forhandlinger.

En vej til at nå målet er de såkaldte klassiske arbejdsudbudsreformer. Altså reformer, der får folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, som beskærer de sociale ydelser for at få flere til at tage et job, og som sænker skatten og gør det mere attraktivt at arbejde mere.

Den type indgreb har de radikale ikke de store problemer med, men de er en rød klud i ansigtet på særligt Enhedslisten og SF.

Derfor bliver der forhandlet benhårdt om at finde alternative veje til at få flere i beskæftigelse.

Det kan være ved at få folk fra deltid til fuldtid i den offentlige sektor, som Enhedslisten har foreslået. Eller ved at få flere indvandrere - særligt kvinder - i arbejde, som ikke mindst er et centralt punkt for Socialdemokratiet.

De radikale vil gøre det lettere for udlændinge at arbejde i Danmark. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
De radikale vil gøre det lettere for udlændinge at arbejde i Danmark. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
 

Den udenlandske arbejdskraft

Et anden vej til at skaffe mere arbejdskraft er at ændre reglerne for udlændinge, der ønsker at tage et job i Danmark. Også dette er en varm kartoffel i forhandlingerne.

- Vores forslag er, at vi starter med det, som er lettest og virker hurtigst - det er øget udenlandsk arbejdskraft. Også den diskussion udestår stadigvæk, sagde Morten Østergaard inden dagens forhandlinger.

Til at nå dette mål har de radikale foreslået at sænke den såkaldte beløbsgrænse. Som udlænding kan man ansøge om opholds- og arbejdstilladelse, hvis man er blevet tilbudt et arbejde med en årlig løn på mindst ca. 427.000 kr. Dette beløb vil de radikale have sænket med godt 100.000 kr.

Denne idé er de tre andre partier om forhandlingsbordet dog ikke specielt begejstrede for. Frygten er bl.a., at det vil medføre en risiko for social dumping, hvis beløbsgrænsen sænkes.

Hos de røde partier er man dog ikke afvisende over for at hente udenlandsk arbejdskraft ind, hvis der mangler hænder i enkelte sektorer. Men det udestår stadig, hvordan eventuelle regelændringer på området skal strikkes sammen.

Sammen med de radikale og Enhedslisten forsøger SF's Pia Olsen Dyhr at presse Mette Frederiksen på udlændingeområdet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sammen med de radikale og Enhedslisten forsøger SF's Pia Olsen Dyhr at presse Mette Frederiksen på udlændingeområdet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
 

Udlændinge-striden

Økonomien er dog ikke det eneste tema, hvor parterne har en gedigen slåskamp i udsigt. Også på udlændingeområdet generelt er der stadig uenighed at spore.

Derfor er der stadig en række slagsmål i vente under forhandlinger, hvor de radikale, SF og Enhedslisten vil lægge maksimalt pres på Mette Frederiksen.

Det drejer sig eksempelvis om, hvorvidt Danmark tage imod FN's kvoteflygtninge. Eller om børnene skal ud af Udrejsecenter Sjælsmark.

Enhedslistens Pernille Skipper mener, at flere regler skal fjernes på kontanthjælpsområdet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Enhedslistens Pernille Skipper mener, at flere regler skal fjernes på kontanthjælpsområdet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
 

De fattige børn

Endelig er der slagsmålet om, hvorvidt flere regler ydelser-området skal skrottes. De radikale, SF og Enhedslisten vil af med integrationsydelsen, kontanthjælploftet og 225-timers-reglen. Ifølge de tre partier vil det nemlig betyde, at færre børn kommer til at leve i fattigdom. 

- Der skal leveres på det her, før vi kan komme videre. Der er ikke rigtigt sket noget på det område endnu, så jeg håber, at vi kan rykke der i dag, sagde den radikale næstformand, Sofie Carsten Nielsen, på vej ind til dagens forhandlinger.

Socialdemokratiet er imidlertid ikke meget for at give sig. Mette Frederiksen har i stedet foreslået at nedsætte en ydelses-kommission, der skal se på reglerne. Det er dog mere end tvivlsomt, om de radikale, SF og Enhedslisten vil lade sig spise af med dette.

Fakta: Reglerne de slås om

Kontanthjælpsloftet:

Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget man samlet set kan få i særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Integrationsydelsen:

Hvis man har opholdt dig lovligt i Danmark, Færøerne eller Grønland i sammenlagt mindre end ni år inden for de seneste ti år, kan man få integrationsydelse. Ydelsen er lavere end kontanthjælpssatsen.

225-timers-reglen:

Hvis man har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i sammenlagt et år i løbet af de sidste tre år, skal man fremover have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 måneder. Ellers kan ydelsen blive sat ned, og hvis man er gift, kan den helt bortfalde.

176 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere