Afgørende forhandlinger: Så meget skal DR slagtes

Regeringen og DF er ved at være enige om, hvor meget DR skal spare. Der er udsigt til omkring 16-18 procent

DR står over for en stor besparelse. Foto: Jens Dresling/Ritzau/Scanpix
DR står over for en stor besparelse. Foto: Jens Dresling/Ritzau/Scanpix

Det er ved at være en realitet, at den store sparekniv skal svinges over DR.

VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti mødes i dag til nye forhandlinger om mediehusets økonomi, og parterne er tæt på en aftale.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kommer DR's besparelse sandsynligvis til at blive i størrelsesordenen 16-18 pct. Hvor det præcis lander, er stadig til forhandling. 

Desuden ligger det heller ikke fast, hvor hurtig besparelsen skal indfases. Dette kommer givetvis til at afhænge af størrelsen på sparekravet til DR: Jo mindre besparelse, desto hurtigere indfasning og omvendt.

3,7 milliarder kroner
Dagens forhandlinger foregår i Finansministeriet. Her skal parterne blive enige om rammen for DR's økonomi, før forhandlingerne flyttes til Kulturministeriet, hvor et medieforligs indhold skal på plads.

DR modtager hvert år 3,7 milliarder kroner gennem licensen. Dermed vil en besparelse på 16-18 procent lyde på mellem 592 og 666 millioner kroner.

Medielicensen er i 2018 på 2.527 kr. årligt og skal betales af alle over 18 år, hvis man har har et licenspligtigt apparat. 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen