Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt svinede partihoppere, der forlod Dansk Folkeparti, til. Nu tager DF imod med åbne arme
Morten Messerschmidt havde ikke mange pæne ord med på vejen, om de mange DF'ere der er hoppet over til Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne
Messerschmidt om afhoppere: Forrædere og mytteri. (Arkiv: 17.09 2022)
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
Dansk Folkeparti har ét princip på vej ud ad døren. Men et andet på vej ind i partiet.
Sådan ser det i hvert fald ud, efter Nye Borgerliges nyvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn tirsdag har meldt sig ind i DF og forladt Nye Borgerlige.
For lige præcist partihop er ikke nogen velset disciplin, hvis man skal tro toppen af Dansk Folkeparti.
Det skortede således ikke på eder og forbandelser, da DF-stifter Pia Kjærsgaard sidste år reagerede på de mange DF-politikere, der forlod DF-skuden for i stedet at sejle videre under Inger Støjbergs flag.
'Vildt! 31 folkevalgte skrider fra det parti, vælgerne har givet dem mandat til! Sølle, selvcentreret og forræderisk for de flestes vedkommende ... at de vil være sig selv bekendt. Ikke pga. af politik. Men fornærmethed og egoisme. Føj!'
Annonce:
Grimt at se på Også Morten Messerschmidt har udtalt sig kritisk om partihoppere, da han selv som nyvalgt formand var vidne til, at syv DF-folketingsmedlemmer skiftede parti til Danmarksdemokraterne.
- Dem, der laver uro, det er jo dem, der melder sig ud, lød det dengang fra Morten Messerschmidt.
På Facebook kaldte DF-lederen direkte dessertørene for 'grimt at se på'.
- Det er grimt at se på. Og det gør ondt. Især i forhold til de 10.000 medlemmer, der har tillid til os, der er valgt for partiet. De må føle sig svigtet, når tidligere venner sætter personlige hensyn over det parti, man er valgt for.
Artiklen fortsætter under interviewet ...
Messerschmidt: Jeg har forståelse for beslutningen
På trods af at både Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt har tordnet mod partihoppere, har DF-formanden stor sympati for netop Mikkel Bjørns beslutning.
- Det er altid op til den enkelte. Jeg forstår, at der både ligger politiske og personlige årsager bag. Jeg synes ikke, at der er noget her, som beklikker Mikkel Bjørns hæderlighed - overhovedet. Jeg føler mig overbevist om, at når folk læser og hører om, hvad han har gået igennem de seneste måneder, så vil mange have sympati og forståelse for hans beslutning. Det har jeg i hvert fald.
- Hvorfor var det så, at I kritiserede mange af dem, der skiftede til Danmarksdemokraterne?
- Det var, fordi de foretog et meget markant politisk skifte og pludselig mente noget andet alene for at blive genvalgt. Det, Mikkel Bjørn gør, er ikke et politisk skifte, som jeg fornemmer det. Og der er meget langt til et valg, så det har heller ikke noget med det at gøre.
- Det er vel trods alt lidt forskel på jeres og Nye Borgerliges politik - f.eks. på økonomien?
- Absolut. Og især tror jeg, at der er forskel på Lars Bojes politik og Dansk Folkepartis politik. I kan selv læse hans begrundelse på Facebook, men jeg fornemmer, at der er den forskel, som gør, at han føler sig bedre hjemme i Dansk Folkeparti.
- Så er det vel også et politisk skifte?
- Nej, jeg tror, at Pernille Vermund har været i stand til at forene de to fløje, der har været i partiet. Hvor Lars Boje er en erklæret liberalist, som ikke går nævneværdigt op i værdipolitik og udlændingepolitik. Der kan jeg godt forstå, at man som en ung politiker, der føler, at Danmark er danskernes land, føler sig mere hjemme i Dansk Folkeparti.
- Er der ikke gået sport i det partihopperi? Det er den ene efter den anden, og I har også selv været ude med riven?
- Der er mange sportsgrene her. Så er det spørgsmålet, hvor intenst de bliver dækket af pressen.
- Så det er godt nok, når de hopper over til jer, men ikke så godt, når det er til andre?
- Jeg vil sige det sådan, at enhver må gøre op med sig selv - det er også, hvad der står i grundloven. Både den personlige og politiske forklaring, som Mikkel Bjørn giver, har jeg stor sympati for, lyder det fra Morten Messerschmidt.
Ikke flov Hos den nye DF'er Mikkel Bjørn er der ingen flovhed over selv at være blevet til en partihopper:
- Jeg har haft nogle gode samtaler med både Pia og Morten. Og der er jo også masser folk i Nye Borgerlige, der har været meget kritiske over for partihoppere. Alligevel er den kommende formand jo selv partihopper fra LA, siger Mikkel Bjørn til Ekstra Bladet.
Mikkel Bjørn med hans nu tidligere formand, Pernille Vermund. Foto: Emil Helms
Annonce:
- Man skal ikke bare løbe af pinden uden substantielle årsager. Samtidig bliver man nødt til at tage bestik at den virkelighed, man står i. Og vi står i NB et helt andet sted.
- Så du er selv imod partihopperi?
- Der skal i hvert fald være nogle substantielle og gode begrundelser, før man skifter. Selvfølgeligt skal der det. Men nogle gange kan partiet jo også hoppe fra personen, fordi de ændrer sig. Og det er jo det, jeg føler sker her.