Afhopper om 'arrogant' Messerschmidt: Vil være en dårlig DF-leder

Morten Messerschmidts personlighed står i skærende til Kristian Thulesen Dahl, siger Rikke Karlsson på vej sin vej ud af DF's gruppe i Bruxelles

Morten Messerschmidt får i den grad på munden af sin nu tidligere partifælle (Foto: Henning Hjort)
Morten Messerschmidt får i den grad på munden af sin nu tidligere partifælle (Foto: Henning Hjort)

BRUXELLES (Ekstra Bladet): For Rikke Karlsson, der tirsdag som et lyn fra en klar himmel meldte sig ud af Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet, er sagen det vigtigste:

Hvad er pengene gået til i fondsorganisationerne FELD og MELD, hvor Morten Messerschmidt sidder som præsident? Og hvorfor kan hun fortsat ikke få bilag at se fra fondenes arbejde?

Men med til historien om den opsigtsvækkende exit fra Dansk Folkeparti hører også et til tider aldeles anstrengt personligt forhold mellem de to politikere, der hver især tilsyneladende har været den andens kryptonit.

Se også: Karlsson om Messerschmidts folk: Jeg skulle skrive under på blanke A4-ark

Se også: Karlsson til Messerschmidt: Læg alle bilag frem

- Morten og jeg har været temperamentsfulde begge to. Vi har kunne diskutere.  Og jeg har ikke haft noget problem med at sige min mening til ham. Og det kan man heller ikke sige, at han har haft, siger Rikke Karlsson til Ekstra Bladet i et interview i hendes politikerlejlighed ved Place Sablon i Bruxelles, men understrger, at de to også har ’respekteret hinanden.

- Men jeg kan jo bare konstatere, at han er meget følelsesmæssigt revet med af alt det her. Det bliver han ofte, og så undskylder han bagefter med ’der røg en finke af panden’. Jeg lytter slet ikke til det, siger Rikke Karlsson med et smil over middagsbordet i den lille politikerlejlighed.

Ansigtet bliver dog lagt i lidt mere alvorlige folder, når snakken falder på Mortens Messerschmidts egenskaber som gruppeformand og leder over for Rikke Karlsson og de to andre gruppemedlemmer:

- Morten har, vil jeg næsten sige, ikke været leder eller gruppeformand. Han styrer alle vores lønkroner og hele vores budget, ja – det bliver puljet. Men når det kommer til det ledelsesmæssige, er det ikke der, hans styrke ligger. Jeg har været meget alene hernede. Det har været op ad bakke. Vi har været fire meget forskellige mennesker i DF’s gruppe.

Se også: Messerschmidt under nyt internt pres: DF'er kræver åbenhed

Se også: Karen Thisted: Messerschmidt er idiotisk og selvhøjtidelig

Arrogant i sin stil
Karlsson fortæller, at hun mener, det vil være et skidt træk for Dansk Folkeparti at satse på Messerschmidt som kommende leder.

- Der er mange, der ser ham som en kommende leder af Dansk Folkeparti. Det vil være en dårlig ide, synes jeg. Der er jo en verden til forskel fra Thulesen Dahl, som er meget diplomatisk og kontrolleret. Morten kan til tider være arrogant i sin stil og har måske heller ikke noget til overs for, at man måske vil dvæle ved noget i lang tid eller har andre interesser end ham. Der vil jeg give ham ret. Han bruger virkelig hele sin vågne tilværelse på at tænke politik.

- Hvad synes du om den måde, han har omtalt dig og din forgænger, Anna Rosbach på, som forvirrede og forskruede piger?

- Tja… Morten har en meget speciel måde at tale på. Han taler meget affekteret og som noget fra en gammel Morten Korch-film. Han tænker ikke over det, han selv siger, før han får reaktionen på det, siger Rikke Karlsson, der dog trækker på skuldrene over udtalelserne fra den 16 år yngre gruppeformand og insisterer på, at hun ikke bærer nag og også fortsat vil have Messerschmidt ’med i min aftenbøn’.

Kaldte mig illoyal
DF-afhopperen fortæller, at Morten Messerschmidt siden Europa-Parlamentsvalget i maj 2014 flere gange har givet klart udtryk for sine frustrationer over for sin nu tidligere medarbejder:

- Han har beklaget sig over, at jeg ikke var nok i medierne. Der har vi bestemt været meget forskellige, og måske ikke haft forståelse for hinanden, lyder det fra Rikke Karlsson, der tilføjer, at Messerschmidt, som fik over 465.000 personlige stemmer ved EP-valget i 2014, også har sendt beklagende mails til sin nu tidligere kollega.

- Nogle dage efter vores sommergruppemøde sender Morten en mail til mig, hvor han er meget utilfreds med mig på mange måder. Han synes ikke, jeg er nok i medierne. Han kalder mig illoyal, fordi jeg ikke vil underskrive de MELD og FELD-papirer osv, siger Rikke Karlsson, som erkender, at den enorme politikermetropol Bruxelles har været uoverskuelig at komme ind i for MEP’eren, der kun kom i Europa-Parlamentet.

120 kommentarer
Vis kommentarer