Aflyser hurtigt folketingsvalg: Her kan Løkke trykke på knappen

Valgtrommerne buldrer, men Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup tror ikke, at Løkke trykker på valgknappen i disse timer

Hvornår udskriver Lars Løkke Rasmussen folketingsvalg? Henrik Qvortrup tror ikke, at statsministeren har travlt. Producer: Martin Lorentsen

Regeringen, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti ventes at i dag torsdag at kunne præsentere en ny pensionsaftale, hvilket af mange betragtes som det sidste punkt på statsministerens 'to-do'-liste inden folketingsvalget.

Lars Løkke går til angreb på Mette Frederiksen. Foto: Linda Johansen Dansk politik - 2. maj. 2019 - kl. 07:22 Løkke angriber Mette F.: Pensions-hykler

Se også: Sidste knast inden valg ventes at blive høvlet af torsdag

Det får dog ikke Ekstra Bladets politiske kommentator til at tro, at valget er lige oppeover.

- Sagen er jo som bekendt, at valget skal være afholdt senest 17. juni. Der er mange, der hidtil har gået og talt om, at det kunne blive 26. maj, samme dag som europaparlamentsvalget. Hvis det skal nås, skal Lars Løkke Rasmussen udskrive folketingsvalg senest søndag, forklarer Henrik Qvotrup.

- Og tror du på det?

- Nu beder du mig om at satse, og så vil jeg sige: Nej, det tror jeg ikke på. 

 Jeg tror - og så må du gokke mig oven i hovedet, næste gang vi ses - mere og mere på et valg henne i juni måned, lyder det fra Henrik Qvortrup.

- Det gør jeg, for jeg kan simpelthen ikke se, hvad Løkke skulle have ud af at udskrive et hurtigt folketingsvalg - eller relativt hurtigt i forhold til juni-løsningen.

Det er ikke bare forsøg på en feberredning, det er også et kæmpestort selvmål, lyder Hans Engells dom over Løkkes hjælp til de nedslidte. Her ses Løkke under et interview med Ekstra Bladet under afslappede former i Nyhavn 1. maj. Foto: Linda Johansen Politik Engell skoser Løkkes trumf: Panik før lukketid

Har intet at tabe
Løkkes nuværende situation udgør forklaringen på, hvorfor han venter med valgudskrivelsen, mener Qvortrup:

- Han har intet at tabe ved at trække den til juni måned. 

Han er frygteligt meget bagefter i meningsmålingerne, og jeg tror, at han tænker; hvorfor ikke vente og se, om der er et eller andet, der dukker op, forklarer Henrik Qvortrup.

Det, der ifølge Qvortrup på mange måder er det interessante, hvis vi lander på juni-løsningen, er, hvornår Lars Løkke Rasmussen fortæller os, at det bliver i juni.

- Man kan ikke helt afvise, at Lars Løkke en af de kommende dage går ud og siger; vi tager et valg i juni, og jeg siger det allerede nu, men i første omgang skal vi koncentrere os om europaparlamentsvalget, lyder det fra Henrik Qvortrup.

- Det vil jo de facto betyde, at vi har danmarkshistoriens længste valgkamp på op mod seks uger, og Løkke kan jo sige nok så meget, at vi skal først snakke Europa, og så skal vi snakke indenrigspolitik bagefter, men det er klart, at det øjeblik, vi har fået en dato på, så vil al interesse samle sig om folketingsvalget.

- Jeg kunne godt se, at vi tager et valg i juni, men at vi får en dato på relativt snart.

Dansk politik - 1. maj. 2019 - kl. 14:14 Løkkes wingman: Hold dig til politik

266 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere