Afskaf kristne helligdage? - Afskaf hellere Radikal Ungdom

Radikal Ungdom vil afskaffe de kristne helligdage. DF's Martin Henriksen er lodret uenig

Hvis der er noget, som skal afskaffes, så kommer Radikal Ungdom før de kristne helligdage. Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen, efter Radikal Ungdom torsdag har foreslået at afskaffe de kristne helligdage, fordi danskerne alligevel ikke går op i religion.

- Men man kan konstatere, at rigtig mange danskere går op i de kristne traditioner, som dybest set er de danske traditioner. Det kan man se omkring jul og påske. Så i den forstand er der mange traditioner, herunder også familietraditioner, som er bygget op om de kristne helligdage, siger Martin Henriksen, da Ekstra Bladet ringer ham op på fridagen, Kristi Himmelfartsdag.

- Danmark er et kristent land, og det skal alle respektere, uanset om de tror på noget eller ej. Det gælder også de ugudelige i Radikal Ungdom.

Se også: Øv, for et arbejdsgiver-år: Så få fridage får du i 2016

Danskhed udfordret
Ifølge politikeren er de kristine helligdage vigtige for at holde fast i en danskhed, som han mener er udfordret i disse dage. Specielt på grund af 'den voldsomme muslimske indvandring', og fordi vi danskere er for dårlige til at stå fast på deres egen vores egen kultur.

- Det sidste illustrerer Radikal Ungdom og sådan nogen som Zenia Stampe jo meget godt. Man kan mene, hvad man vil om kristendommen, men vores kristne kulturarv og vores kristne helligdage er med til at binde os sammen som danskere, og det er i min bog positivt, siger politikeren.

Se også: Radikal Ungdom: Afskaf kristne helligdage

Dansk er ikke bedst
For Martin Henriksen handler det om at opfylde en forpligtigelse, som bliver givet videre fra generation til generation, som politikeren beskriver det. Og der spiller samfundets helligdage en vigtig rolle.

- Der er kommunistiske, buddhistiske, muslimske og jødiske samfund, som er bygget op på deres måde på baggrund af deres religion, kultur og historie. Så har de en pligt til at passe på det, der er er blevet videregivet til dem.

Men det handler ikke om, at nogle kulturer er mere værd eller vigtigere at bevare, understreger politikeren.

- På nogle områder mener jeg, at dansk kultur er bedre end andres, men ikke at den per definition er bedre end alle de andre. Men det ændrer bare ikke på, at det er vores kultur, og den skal vi passe på, siger politikeren.

490 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere