Afsløring: Fængslet mand bank-overførte halv million under Brittas flugt

Den fængslede i Britta-sagen overførte en halv million kroner fra sydafrikansk konto under Britta Nielsens flugt fra politiet

Mens Britta Nielsen var eftersøgt i hele verden, overførte en medmistænkt i svindelsagen en halv million kroner fra sin sydafrikanske konto, selv om han burde vide, at pengene stammede fra million-svindlen i Socialstyrelsen.

Det oplyser anklagemyndigheden i Danmark i et tillæg til den internationale arrestordre på den navnebeskyttede 38-årige mand, som tirsdag blev anholdt i Sydafrika.

Ekstra Bladet har mødt den 38-årige mand, der er sigtet for omfattende hæleri i Britta Nielsen sagen. Privatfoto Politik - 2. nov. 2018 - kl. 12:59 Fængslet i Britta-sagen til Ekstra Bladet: Troede pengene kom fra arv

Helt præcist mener anklagemyndigheden ifølge arrestordren, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, at den hælerisigtede i sidste uge overførte 472.164 kroner fra en sydafrikansk konto.

Det skete, 'selv om han vidste eller burde have indset, at pengene stammede fra kriminalitet', står der i tillægget til arrestordren.

Overførslerne fandt sted 23., 24. og 26. oktober, hvilket er omkring en måned efter, at Socialstyrelsen meldte Britta Nielsen til politiet for at svindle sig til 111.061.880 kroner.

Altså mens den 64-årige kvinde var på flugt og efterlyst internationalt via Interpol

Det fremgår ikke at arrestordren, hvor den halve million kroner havnede.

Har for nylig solgt jord
Den 38-årige mand er sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Den anholdte er konkret sigtet for at have modtaget værdier, herunder ejendomme og penge, fra den hovedmistænkte Britta Nielsen for mindst 3,66 millioner kroner, viser arrestordren. (artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge anklageskriftet har den fængslede - og medsigtede i sagen mod efterlyste Britta Nielsen - overført 472.164 kroner fra sin sydafrikanske konto i sidste uge - og har for nylig solgt jord i landet. Foto: Ekstra Bladet
Ifølge anklageskriftet har den fængslede - og medsigtede i sagen mod efterlyste Britta Nielsen - overført 472.164 kroner fra sin sydafrikanske konto i sidste uge - og har for nylig solgt jord i landet. Foto: Ekstra Bladet
 

De 2.809.178 kroner menes at være overført fra Britta Nielsen til den medsigtede i en periode fra 19. februar 2008 til 26. juni 2018 ifølge sigtelsen.

Samtidig har den medsigtede mand fået to jordlodder med bygninger på til en værdi af 379.813 kroner. Sammen med pengeoverførslerne under Britta Nielsens flugt giver det i alt 3.661.155 kroner fra Britta Nielsen til den medsigtede ifølge bagmandspolitiet.

Anklagemyndigheden har ifølge arrestordren fremlagt beviser for, at den svindelsigtede Britta Nielsen har overført kontante beløb til den medsigtede.

Samtidig fremgår det, at den danske anklagemyndighed angiveligt har beviser for, at den 38-årige mand for nyligt har solgt jordlodder i Sydafrika.

Sammenlignet med hans indkomst mener en dansk dommer derfor, at der er grund til at mistænke den 38-årige mand for groft hæleri.

Se også: Mistænkt i Britta-sagen anholdt i lufthavn: Her var hans mål

Fire er sigtet i sag om svindel for millioner

Over en årrække - fra 2002 til 2018 - lykkedes det tilsyneladende Britta Nielsen, en central medarbejder i Socialstyrelsen, at flytte ikke mindre end 111 millioner kroner fra styrelsens kasser til sine egne lommer.

Yderligere tre personer mistænkes for at være indblandet i sagen.

Den ene - en mand - er blevet anholdt i Sydafrika. Det oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) torsdag.

Læs mere om sagen her:

* Sagens hovedperson, Anna Britta Troelsgaard Nielsen, var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september 2018.

* Den 25. september 2018 blev hun mistænkt for groft underslæb.

* En intern undersøgelse peger foreløbig på, at kvinden har svindlet for 111 millioner kroner, som hun har overført fra Socialstyrelsen til egne konti. Beløbet ventes dog at stige.

* Svindlen skal være foregået fra 2002 til 2018, og de stjålne penge skulle være fordelt over 274 udbetalinger. Svindlen kan dog være begyndt allerede i 1997, oplyste bagmandspolitiet onsdag.

* Britta Nielsen blev mandag 5. november kl. cirka 5.30 i Sydafrika. Hun har siden slutningen af oktober været efterlyst internationalt og blev i Danmark varetægtsfængslet in absentia - altså uden at være til stede.

* Ifølge fortrolige indrejsedokumenter fra de sydafrikanske myndigheder, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, rejste Britta Nielsen ind i Sydafrika den 23. september. Det var to dage før, hun blev politianmeldt.

* Hendes advokat, Nima Nabipour, har været i kontakt med kvinden. Men han vil ikke røbe, hvordan hun forholder sig til sagen.

* Hun vil dog betale pengene tilbage, såfremt hun modtager en opkrævning, oplyste advokaten ifølge et dombogsudskrift fra Sø-og Handelsretten fra den 4. oktober.

* Foruden den 64-årige kvinde er to kvinder og en mand sigtet i sagen.

* Manden blev anholdt tirsdag aften i sidste uge i Johannesburg International Airport i Sydafrika.

* Anholdelsen skete, da han forsøgte at rejse ud af landet, og der var en international arrestordre på ham. Forinden var han også blevet varetægtsfængslet in absentia.

* De to kvinder sigtes for hæleri. Manden mistænkes for hæleri af særlig grov beskaffenhed. Han menes at have haft en hovedrolle i forhold til at bruge de svindlede penge fra styrelsen.

* De tre sigtede er beskyttet af navneforbud.

* Til den hovedmistænktes adresse har der været knyttet et stutteri og en genbrugsforretning. Virksomhederne blev stiftet i 2006 og ophørte i 2016.

* Sø- og Handelsrettens skifteret har 4. oktober 2018 taget kvinden under konkursbehandling, da hun er blevet erklæret personlig konkurs.

* Herefter har en kurator beslaglagt en ejendom i Danmark, en ødegård i Sverige og "et lille" indestående i et dansk pengeinstitut.

* Onsdag oplyste bagmandspolitiet, at det i 2012 fejlbehandlede en underretning om, at en ansat i Socialstyrelsen havde overført millionbeløb til sig selv.

* Bagmandspolitiet efterforskede ikke sagen om de mistænkelige overførsler, men nøjedes med at underrette Skat som en sag om mulig skattesnyd.

Kilder: Ritzau, Børne- og Socialministeriet, Virk.dk, Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere