Afsløring: Søren Espersen fedtet ind i Messerschmidts EU-skandale

Forsøgte at skjule det: Sad i bestyrelsen for Meld, da EU-penge blev misbrugt på DF-kampagne i strid med reglerne

Polfoto: Joachim Adrian, Cicilie S. Andersen
Polfoto: Joachim Adrian, Cicilie S. Andersen

Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen er fedtet langt mere ind i Morten Messerschmidts skandaleramte ’fond’ Meld, end det hidtil har været kendt.

Siden sagen kom frem i efteråret har Espersen ellers erklæret sig inhabil i forhold til alle spørgsmål om Meld med den begrundelse, at det var hans niece Rikke Karlsson, der fik sagen til at eksplodere. Hun smækkede med døren til DF, fordi hun ikke kunne få indsigt i Melds økonomi. På trods af at hun - som afsløret i Ekstra Bladet i går - officielt var medlem af bestyrelsen. 

Nu kan Ekstra Bladet tilføje, at Søren Espersen selv har siddet i Melds bestyrelse og dermed har været en central figur i organisationens ledelse.

Det viser referater, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i hos de franske myndigheder, hvor Meld er registreret. 

En oplysning som Søren Espersen på ingen måde har skiltet med, siden sagen kom frem sidste år. Selv personer i DF's inderkreds har været uvidende om hans dobbelte inhabilitet, erfarer Ekstra Bladet.

Se også: Messerschmidt politianmeldt for identitetstyveri

Rasende over spørgsmål
Men et referat fra den årlige generalforsamling, som blev afholdt 25. september 2012, afdækker, at Søren Espersen enstemmigt blev valgt til bestyrelsen af de tilstedeværende. Her i blandt var Morten Messerschmidt.

Da Ekstra Bladet i går forsøgte at stille Søren Espersen spørgsmål til hans rolle i Meld, blev han rasende og ville hverken høre spørgsmålet - eller svare på det, da han alligevel fik det stillet.

Men Morten Messerschmidts særlige rådgiver bekræfter, at Espersen blev valgt til bestyrelsen i 2012.

Her er dokumentationen for, at Søren Espersen blev valgt til bestyrelsen i 2012. Artiklen fortsætter efter referatet.

 

Se også: Messerschmidt tavs om politianmeldelse

Ansvarlig for skonnert-tur?
Da hverken Messerschmidt eller Espersen i går ville give interview om Meld, er det uklart, hvor længe DF’s næstformand så rent faktisk sad i bestyrelsen.

Men ifølge Melds officielle vedtægter, så vælges bestyrelsesmedlemmer for to år ad gangen. Hvert år forstås som perioden mellem to årlige generalforsamlinger, fremgår det af vedtægterne.

Hvis Melds egne vedtægter er blevet fulgt, har Søren Espersen altså siddet i bestyrelsen i den periode, hvor DF i strid med reglerne brugte Meld-penge på en meget omstridt skonnerttur i de indre danske farvande. Penge som Europa-Parlamentet i foråret krævede tilbagebetalt, som en del af en samlet regning på tre millioner kroner. 

Se også: Messerschmidts højre hånd ramt af hukommelsestab

Politianmeldt af eks-kollega
Morten Messerschmidt blev i går politianmeldt som følge af Ekstra Bladets seneste afsløring i sagen om misbrug og fusk i DF-profilens EU-organisation.

Det gjorde Rikke Karlsson klart på Facebook.

'På baggrund af oplysningerne i dagens udgave af Ekstra Bladet har jeg her til formiddag været hos Hobro politi, hvor jeg har anmeldt Morten Messerschmidt for identitetstyveri'.

'Jeg kan ikke leve med, at jeg er blevet indsat i hovedbestyrelsen for Meld seks måneder før jeg kendte til fondens eksistens. Jeg kan heller ikke leve med, at min nationalitet er ændret'.

Se også: DF'er: Blev også misbrugt af Messerschmidt

- Men anmeldelsen handler om de faktiske forhold. At jeg er blevet indsat i Melds bestyrelse uden at vide det og dermed har haft ansvaret for organisationens økonomi, som jeg ikke har kunnet få indsigt i, siger Rikke Karlsson til Ekstra Bladet.

Morten Messerschmidt har gjort klart, at Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann må have problemer med hukommelsen, hvis de ikke kan huske blev medlemmmer af Melds bestyrelse.

Men Ekstra Bladet kunne i går afsløre et internt referat fra generalforsamlingen i november 2014. Ifølge Melds vedtægter vælges bestyrelsen på den årlige generalforsamling - men her deltog Karlsson og Dorhmann i hvert fald ikke.

Se også: Se dokumenterne: Messerschmidt anklages for svindel

Det fremgår nemlig, at Morten Messerschmidt var eneste dansker på det pågældende møde.

Se også: Ny afsløring rammer Messerschmidt: Eneste dansker på afgørende møde

Alle dokumenter i sagen, som Ekstra Bladet har afsløret, er fremkommet via aktindsigter.

563 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere