Afviser blankt: Skal da ikke have mere i løn

Politikerne skal ikke kompenseres med en højere grundløn, hvis deres pensionsordning eksempelvis forringes, lyder det fra DF's Peter Skaarup

Hvilke løfter får Mette Frederiksen sværest ved at indfri? Henrik Qvortrup vurderer.

Politikerne på Christiansborg skal ikke stige i løn.

Så klart er budskabet fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, efter at diskussionen om politikernes goder igen er blusset op.

Venstre melder sig klar til at ændre de ordninger på Borgen, som er særligt gunstige. Eksempelvis politikernes pension og orlov. Også Socialdemokratiet er klar til at debattere politikernes forhold.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup afviser, at politikernes grundløn skal stige. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Dansk Folkepartis Peter Skaarup afviser, at politikernes grundløn skal stige. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Dog kræver begge partier, at politikernes samlede vilkår ikke må blive forringet. Dermed kan en stigning af grundlønnen meget vel komme på tale, hvis politikernes pensionsordning eksempelvis skal forringes.

Få overblikket over politikernes samlede lønpakke under artiklen.


Se også: Fede vilkår: Nu venter opgøret

Abnorme ordninger
Men det vil Peter Skaarup ikke være med til.

- Fordi man afskaffer nogle abnorme ordninger - der mangler forståelse for hos befolkningen - skal politikerne da ikke have en lønforhøjelse.

- Jeg synes, at politikerne får en ordentlig løn uanset hvad. Ser man på arbejdsmarkedet i det hele taget, står politikerne rigtig flot, siger han.

Sammen med Enhedslisten og SF har Dansk Folkeparti med jævne mellemrum kritiseret politikernes gunstige forhold.

Men i modsætning til DF er de to andre partier klar til at diskutere en stigning af politikernes grundløn, hvis det kan bane vejen for en oprydning i de gunstige særregler.

Se også: Spillet om Borgens goder: Klar til lønstigning

Kilder: Vederlagskommissionen og Folketinget

259 kommentarer
Vis kommentarer