Annonce:
Annonce:

Afviser på stribe: Minister opdigtede forhandlinger

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) afviser at svare på, hvordan han vil hjælpe klemte danskere, fordi der foregår forhandlinger om sagen. Men forhandlingerne er slet ikke startet, lyder det fra flere partier

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad sagde for otte måneder siden, at der skulle kigges på reglerne for ægtefællesammenføring, men siden da er der ikke sket meget

- Vi sidder og forhandler, lød det fra Kaare Dybvad Bek, da Ekstra Bladet fangede ham på Socialdemokratiets kongres i Aalborg
Annonce:
Følg Politik

Har du selv oplevet at komme i klemme i reglerne, og har du lyst til at dele din historie? Skriv til journalisterne her.

Siden juli har Ekstra Bladet forsøgt at få udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til at svare på, hvad han og regeringen vil gøre ved de problemer, som reglerne for ægtefællesammenføring medfører for en lang række danskere og deres ægtefæller.

Ministeren har gang på gang afvist at komme med regeringens udspil til en løsning. Også selvom det nu er 251 dage siden, at regeringen ville have sagen undersøgt.

I første omgang lød det, at han ventede på at få 'oversendt' en rapport, men da den var kommet, afviste han stadig at svare.

Da Ekstra Bladet fangede Kaare Dybvad Bek på Socialdemokratiets kongres i Aalborg, afviste han igen at svare, men nu med henvisning til, at der var forhandlinger i gang.

Annonce:

- Vi sidder og forhandler om det i øjeblikket. Det er jo sådan, det foregår på Christiansborg, lød det fra Kaare Dybvad Bek.

Samme melding lød på Twitter, da Ekstra Bladet atter en gang spurgte ministeren, om han ville overveje at stille op.

'Men som jeg sagde til Kristoffer (journalist på Ekstra Bladet, red.), så forhandler vi med Folketingets partier. Min erfaring er, at den slags forhandlinger ikke bliver nemmere, hvis man fører dem i pressen,' skrev ministeren efterfulgt af en smiley.

Men de øvrige partier kan ikke genkende, at der skulle være forhandlinger i gang.

- Nej, det er ikke mit indtryk, at forhandlingerne er gået i gang. Mit indtryk er, at der ikke sker noget, og at vi meget gerne vil have, at der sker noget, lyder det fra Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede.

- Ministeren siger ellers, at I sidder og forhandler om det i øjeblikket?

Annonce:

- Det venter jeg så på bliver rigtigt. Jeg håber, at vi når det, inden der sker alt muligt andet. Vi vil meget gerne levere på det her. Der sidder nogle derude og forventer, at vi rent faktisk gør noget ved det, siger Mads Fuglede.

Sagen kort: Danskernes umulige kærlighed

Ekstra Bladet har det seneste halvandet år bragt en lang række historier om danskere med udenlandske ægtefæller, der kommer i klemme i reglerne, når de søger om at få lov til at bo i Danmark.

Nogle familier bliver splittet ad i årevis, mens andre helt må opgive Danmark og flytte til udlandet.

Den socialdemokratiske regering igangsatte i januar et serviceeftersyn af reglerne for familiesammenføring, og i september landede så den længe ventede rapport, der i hårde vendinger kritiserer reglerne på en lang række punker.

Og mens både Venstre, Konservative, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er klar til at justere reglerne og starte de politiske forhandlinger, tøver regeringen med at komme med et udspil.

I mellemtiden fortsætter Ekstra Bladet med at sætte fokus på den kærlighed, der for nogle synes umulig at få lov til at udleve på dansk jord.

Ingenting er sket
Samme melding lyder fra Radikale Venstre og Enhedslisten.

- Nej, forhandlinger vil jeg ikke kalde det. Vi har været til et orienteringsmøde, men det var en orientering og ikke forhandlinger. Der er ikke nogen forhandlinger nu, som jeg ser det, siger Andreas Steenberg, politisk ordfører for de radikale.

- Så der er ikke sket noget siden det første møde?

- Ingenting. Det er da bare, fordi han ikke har lyst til at komme med et udspil nu, lyder det fra Andreas Steenberg.

Fra Enhedslistens Rosa Lund lyder det ligeledes i en sms, at der 'intet er sket' og at hun 'ikke opfatter det som at forhandlingerne er i gang'.

Marcus Knuth fra de konservative udtrykker, at Kaare Dybvad ikke ligefrem har 'sat skruen dybt i vandet', for at der skal ske noget.

Annonce:

- Vi har haft ét møde, hvor vi stillede spørgsmål, og dem venter vi stadig på svar på. Jeg har ikke lige tjekket min indbakke de sidste par timer, men jeg har ikke set, at der er indkaldt til noget, siger Marcus Knuth, udlændingeordfører hos de konservative.

- Så det er ikke dit indtryk, at der foregår forhandlinger i øjeblikket?

- I så fald kører de i et meget afslappet tempo.

Ifølge politisk kommentator på Ekstra Bladet Henrik Qvortrup kan Kaare Dybvads manglende handling være udtryk for, at regeringen ikke vil tages til indtægt for at ville lempe på udlændingepolitikken kort før et valg - også selvom sagen handler om danskere.

Det kan du læse mere om her.

Hvilke forhandlinger, Kaare?

Ekstra Bladet har spurgt Kaare Dybvad Bek (S) om, hvad det er for nogle forhandlinger, der foregår i øjeblikket, nu hvor de øvrige partier ikke har hørt om dem.

Det har ministeren ikke svaret på i det skriftlige svar, han har givet gennem sin presseafdeling. Han henviser i stedet til et orienteringsmøde for to uger siden og skriver, at der kommer et nyt møde senere i efteråret:

'Regeringen arbejder for en udlændingepolitik, som er stram uden at være skør. Jeg anerkender, at der i reglerne for ægtefællesammenføring er nogle udfordringer, og det er også årsagen til, at regeringen har iværksat et serviceeftersyn. Jeg er fortsat åben for, at vi kan diskutere justeringer. Det er det, vi og Folketingets øvrige partier nu har mulighed for at se nærmere på. Det var derfor, vi mødtes i forrige uge. En del af ordførerne stillede på mødet spørgsmål, som ministeriet nu er i gang med at besvare, hvorefter vi vil indkalde til nyt møde senere på efteråret.'

Ekstra Bladet har også - atter en gang - spurgt ind til regeringens udspil til en ændring af reglerne. Til det svarer han:

'Udfordringerne med de nuværende regler kan desværre ikke løses med et fingerknips. For reglerne er jo strammet af en grund - nemlig for at begrænse tilstrømningen. Regeringen ønsker ikke en for stor indvandring fra fx Mellemøsten. For hvis tilstrømningen løber løbsk, mister vi kontrollen og grebet om integrationsindsatsen. Det skal vi for alt i verden undgå. Derfor er det vigtigt, at vi giver os god tid til at se på, hvilke muligheder vi har for evt. justeringer, inden vi melder noget ud. Så vi får ændret reglerne på en klog måde, og uden at vi samtidig kommer til at lempe udlændingepolitikken helt vildt.'

Danskernes umulige kærlighed

Her er et uddrag af, hvad Ekstra Bladet har skrevet om reglerne for familiesammenføring mm.:

Sendt hjem - Jeg er hadet i mit eget land: Russiske Vlada og danske Lene fik afslag på familiesammenføring på grund af en detalje om deres boligforhold. Trods Ruslands strenge syn på homoseksualitet, mente de danske myndighederne ikke, at noget stod i vejen for, at parret kunne flytte dertil og være en familie.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Carsten har fået nok af stramme regler: Farvel, Danmark!: 39 lønsedler og 23 andre dokumenter var ikke bevis nok for, at Carsten har boet og arbejdet i Spanien. Han måtte ikke få sin kone til Danmark og tog konsekvensen og forlod landet.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

De gjorde alt rigtigt - men det føltes som 12 måneders straf: Selvom det lykkedes Camilla og John at blive familiesammenført i Danmark, oplevede de reglerne som umenneskelige og skadelige for Johns integration.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Cady ville bidrage til Danmark - og det fik hende smidt ud: I sin ansøgning om opholdstilladelse lagde amerikanske Cady vægt på, at hun ønskede at være sammen med sin danske kæreste, lære sproget og bidrage til vores samfund. Det skulle hun aldrig have gjort.

Privatfoto
Privatfoto

2200 papirer var ikke bevis nok: Jeg er rystet i min grundvold Flere tusind siders dokumentation var ikke nok til at bevise Lasse og Milas samliv og ophold i Sverige. Det tog dem to år at få myndighederne til at omgøre deres sag.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Bjarne blev afvist: Kan ikke bevise, at han kan dansk: Bjarne er født og opvokset i Danmark. Men Bjarne kunne ikke få papir på, at han bestod danskeksamen i folkeskolen, og derfor måtte hans kone ikke få opholdstilladelse.

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen

Minister indrømmer: Ja, de er mønsterborgere: Danske statsborgeres ægtefæller udgør ikke et integrationsproblem for Danmark, slog daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fast på et samråd i juni 2021, som han var indkaldt til på baggrund af Ekstra Bladets dækning.

Foto: Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug

Dansk topforsker fanget i 'regelhelvede': Nu har han forladt landet: Den danske topforsker Mads måtte forlade Danmark sammen med sin familie, da hans hustru fik afslag på opholdstilladelse, blandt andet fordi han ikke har afsluttet 1.g.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Fejl splittede familie i fire år: Danske Zahra kæmpede i årevis for at få sin mand til Danmark. Da Ekstra Bladet gik ind i sagen, viste det sig, at afslagene, parret har fået, skyldtes en alvorlig fejl begået af myndighederne.

Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen

Hjem til Aarhus: Familie forenet efter fejl: Ekstra Bladet var med i lufthavnen, da Hossain blev forenet med sin kone og søn, efter at vi havde afdækket den alvorlige fejl, der havde holdt familien adskilt i fire år. Få måneder efter fik parret endelig familiesammenføring.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Havde alt i Danmark: Så blev han smidt ud og politianmeldt: Fast arbejde, familie og topskat. Sean havde det hele, men myndighederne besluttede, at han skulle forlade Danmark, og kort efter politianmeldte de ham og hans hustru.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

110.000 kr.: Camilla og Noel har ikke råd til at være en familie: Camillas kæreste og faderen til hendes barn måtte rejse tilbage til Filippinerne. Parret har nemlig ikke råd til at betale det tårnhøje beløb, der er nødvendigt, hvis man vil søge familiesammenføring i Danmark.

Egon fanget i gakgakregler: - Det er absurd: Egon har været i militæret, har hus og familie i Danmark og arbejder til daglig for Mærsk. Men han blev aldrig færdig med folkeskolen, og derfor kan han og hans kæreste ikke søge familiesammenføring.

Foto: Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum
 

De er mindre kriminelle end danskere: Udenlandske ægtefæller til danske statsborgere er mindre kriminelle end danskerne selv, viser opgørelse. Desuden er 97,7 procent af arbejdsstyrken i beskæftigelse.

Rapport afslører: Hård kritik af reglerne: De danske regler for ægtefællesammenføring får massiv kritik i en rapport, som blev bestilt efter Ekstra Bladets dækning.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Partier lægger pres på minister: Flere partier i både blå og rød blok erkender nu, at der er behov for at justere og forbedre reglerne.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Søren Pape bor i en almen kæmpelejlighed i Viborg, som han selv skaffede støtte til opførelsen af, da han var borgmester. Hør om hans svineheld på det almennyttige boligmarked i ugens udgave af 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: