Aldrig har så mange stolet så lidt på Christiansborg

Det spørgsmål, danskerne googlede mest i 2015, var:

’Hvad skal jeg stemme?’

At udlægge alle lagene i dette kræver en tamilsag-tyk rapport. Så vi nøjes med det umiddelbare:

Et stort antal danske vælgere ved ikke, hvad de skal stemme.

Ja, faktisk er det værre end som så. Det største parti i Danmark er ikke engang medlem af Folketinget mere. Det er et parti, jeg har skrevet om før. Vi kan kalde det ’Antipartiet’. Seks ud af ti danskere har netop erklæret, at de har ’meget lille’ eller ’ret lille tillid’ til politikere i al almindelighed. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.

’Ser man alene på den gruppe, der har svaret, at de har meget lille tillid til politikerne, er det historisk højt, nemlig næsten hver fjerde vælger,’ skriver ugebrevet.

I 2011 havde hver tiende vælger meget lille tillid til politikerne. Sidste år var det hver sjette. Og i år er det hver fjerde vælger. Fortsætter udviklingen, ender Danmarks største parti i løbet af en kort årrække med at have absolut flertal – bortset fra, at ’Antipartiet’ altså står uden for Folketinget.

Landet regeres i så fald ikke bare af en mindretalsregering, men beslutninger tages også af mindretallet. Hvilket ironisk nok havde en lille prolog i ugen op til jul. Regeringen blev her nedstemt i en plan om milliardbesparelser på ulandshjælpen. Men Venstres næstformand, udenrigsminister Kristian Jensen, proklamerede, at det agtede regeringen alligevel ikke at rette sig efter.

Lars Løkke Rasmussen blev i det forgangne år en statsminister, langt de fleste danskere ikke ønskede at få. Han udnævnte siden en forsvarsminister, der end ikke kunne komme i top fem ved Venstres folketingsvalg i Aabenraa.

Vi har således fået en forsvarsminister, vælgerne ellers meget eftertrykkeligt valgte fra i juni. Blot for at se Peter Christensen dukke op og erstatte Carl Holst kort efter. Men det synes blot et illustrativ kapitel i den store fortælling om, at var der valg i næste uge, ville danskerne vælge statsminister med klud for næsen.

Med mindre de altså vælger Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

To markante fænomener er således vokset i dansk politik de seneste år. Thulesen Dahl og kompagni er i dag Danmarks ’største borgerlige parti’. Det andet voksende fænomen synes til gengæld omvendt proportionalt i væsentlighed målt med, hvor lidt det omtales. Og det er politikerleden.

Dansk Folkeparti synes heller ikke parat til at selv at have en statsminister. De foretrækker Venstres. Partiets popularitet skal ikke sættes over styr af utidige forsøg på at tage ansvar for nationen.

Det er imidlertid ikke gået hen over hovedet på det nuværende Folketing, at befolkningen ikke ligefrem står og laver bølge over dets indsats.

’Det er afgjort et problem for folkestyret, og vi er nødt til at tage det alvorligt. Jeg synes ikke, at vi kan leve med, at befolkningens tillid til politikerne ligger så lavt,’ udtaler formand for Folketinget Pia Kjærsgaard til Ugebrevet A4 i anledning af undersøgelsen.

Formanden mener så til gengæld også, at der er tale om en uretfærdighed. Folketingsmedlemmerne fortjener faktisk bedre:

’Folk får nogle gange indtryk af, at vi er sådan nogle sjufter, men det passer ikke,’ siger Pia Kjærsgaard og understreger, at hun oplever, at langt de fleste folketingsmedlemmer passer deres arbejde og tager det meget alvorligt.

En interessant udlægning. For det vil vel sige, at Pia Kjærsgaard mener, det er befolkningen, der udgør problemet?

Det er faktisk den standende analyse, når vælgernes manglende tillid til politikere er på dagsordenen. Det er et spørgsmål om kommunikation, siger politikerne. Sådan var det under Thorning-regeringen. Den førte som bekendt ’den nødvendige politik’. Hvorfor det måtte være vælgerne, der tog fejl eller ikke hørte efter. Og også i Venstre har man de seneste år udlagt gabet mellem sin indlysende politik og vælgernes uenighed som et kommunikationsproblem:

’Vi har ikke været gode nok til at forklare vælgerne…’ og ’Vi skal blive bedre til at fortælle…’ har det hele tiden lydt. For det er ’italesættelsen’, som det hedder i dansk politisk newspeak, den er gal med.

Vi kan derfor med den nye undersøgelse konkludere, at politikerne bliver dårligere og dårligere til at forklare sig. Med mindre de selvsamme politikere altså virkelig mener, at det er vælgerne, der bliver dummere og dummere.

Som ’Hey-klumme-skribent’, Casper Kofod, skrev i gårsdagens Ekstra Blad: ’To af de mest google hvem-spørgsmål (i 2015, red.) var ’Hvem er rød blok?’ og ’Hvem er blå blok?’. På papiret er det måske dumme spørgsmål, men det er også et tydeligt tegn på, at politikerne ikke bare har tabt småkagerne, men tillige befolkningen på gulvet.’

Findes der egentlig nogen tillid de anden vej? Fra politikerne til befolkningen? Og kunne det være en forklaring, at alle har opdaget det?

13 kommentarer
Vis kommentarer