Allerslevs bryllups-reception på rådhuset skal kulegraves

Den radikale Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev vil bede kommunen om at iværksætte ekstern undersøgelse og betaler samtidig godt 17.000 kroner retur fra fødselsdagsreception, oplyser hun

Den radikale borgmester kritiserer forvaltningen for muligvis at have rådgivet hende forkert om skattepligt. Foto: Anna Mee Allerslevs Facebook-profil
Den radikale borgmester kritiserer forvaltningen for muligvis at have rådgivet hende forkert om skattepligt. Foto: Anna Mee Allerslevs Facebook-profil

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev (RV) foreslår nu, at kommunen iværksætter en ekstern undersøgelse af hendes omstridte brug af rådhushallen til bryllupsreception for 300 private gæster, som Ekstra Bladet kunne afsløre tirsdag morgen.

Det skriver hun selv på Facebook.

Se også: Borgmesters fede bryllups-fidus til revision: 'Skuffe-aftale'

Samtidig åbner hun for at betale skat af de 65.000-100.000 kroner, som hun har sparet ved at låne lokalet gratis.

'Hvis jeg mod den tidligere information fra Borgerrepræsentations sekretariat er skattepligtig af lån af lokalet, forventer jeg selvfølgelig, at Borgerrepræsentationens sekretariat indberetter det til skat, som de skal. Desuden vil jeg bede Borgerrepræsentationens sekretariat om at få ordentlig styr på skattereglerne via ekstern rådgivning, så der ikke sker nogen fejl her', skriver hun og fortsætter:

'Desuden vil jeg bede Økonomiforvaltningen om at få en ekstern undersøgelse af Borgerrepræsentations regler og om Borgerpræsentations sekretariat berettiget kan fastholde, at reglerne er korrekte, herunder om processerne har været fulgt korrekt. Hvis det viser sig, at grundlaget for Borgerrepræsentationens regler ikke har været korrekt, forventer jeg at modtage en indstilling på, hvordan vi hurtigst muligt retter op på det, som jeg selvfølgelig vil følge'. (artiklen fortsætter under billedet)

Betaler penge tilbage fra fødselsdag
Samtidig meddeler Anna Mee Allerslev, at hun har betalt godt 17.000 kroner tilbage for mad, som kommunen betalte i forbindelse med en officiel reception i anledning af hendes 30-års fødsesldag i august 2014.  

'I relation til min officielle runde fødselsdagsreception, der var åben, annonceret og offentlig tilgængelig, har udgifterne været tilgængelige for alle på Københavns Kommunes hjemmeside siden afholdelsen i 2014.

Sekretariatet fulgte reglerne for officielle, offentlige runde fødselsdagsreceptioner. Derfor sendte de ikke regning videre dengang. Men jeg har i dag betalt for forplejningen kr. 17.316, 25 til receptionen, da jeg ikke vil have, at dette kommer til at skygge for mit politiske virke. Det er min beslutning, men jeg forventer ikke, at mine kollegaer, der har fulgt reglerne lige som mig, betaler for deres officielle arrangementer, skriver hun.

Flere eksperter har vurderet, at R-borgmesteren er skattepligtig af den gevinst, hun har fået ved at bruge lokale uden at betale for det.

Se også: Nu betaler Allerslev 17.316 kr. tilbage for fødselsdagsreception

Se også: Borgmesters fede fidus: Fejrede privat bryllup med 300 gæster på rådhuset

1 af 2 PR-foto
2 af 2 Den radikale borgmester kritiserer forvaltningen for muligvis at have rådgivet hende forkert om skattepligt. Foto: Anna Mee Allerslevs Facebook-profil
kommentarer

Der er lukket for nye kommentarer til denne artikel.

Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste i Politik
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen