'Alternativ': Derfor fik vi ni mandater

Christian Poll, som er stillet op for Alternativet i Nordsjællands Storkreds, giver her sit bud på, hvorfor partiet har klaret sig så godt

Christian Poll, som er stillet op for Alternativet i Nordsjællands Storkreds, giver her sit bud på, hvorfor partiet har klaret sig så godt

De er stormet ind i Folketinget.

Det er selvfølgelig Alternativet, der er tale om, som med ni mandater er blevet blevet større end De Radikale.

Ekstra Bladet havde inviteret Christian Poll, der har været stillet op for Alternativet i Nordsjællands Storkreds for at få svar på, hvorfor det grønne parti har opnået sin popularitet på rekordtid.

- Min egen historie er, at jeg ikke har været i politik før. Men jeg er den seneste tid blevet forelsket - på den ene side i den bæredygtige omstilling og på den anden side i den nye politiske kultur, som Alternativet står for.

- Vi gider ikke mudderkastning, vi vil gerne finde løsninger på det Danmark, vi vil skabe, tilføjer han og lover, at partiet vil arbejde for at skabe en seriøs bæredygtig omstilling og få iværksætteri øverst på dagsordenen.

Men enhver vil gerne have bæredygtighed. Så det er vel egentlig underligt, at I ikke er kommet ind på et partiprogram, som ikke er nyt?

- Det er nok rigtigt, at der står bæredygtighed i mange partiprogrammer. Det, som jeg tror på, er, at vi vil den seriøse bæredygtighed.

Men er de andre useriøse?

- Nej, det synes jeg ikke, at man kan sige. Men der er forskellige styrker og virkemidler, og der er forskellige drømme om, hvor hurtigt det skal gå. Jeg tror, at hvis vi lader tingene ske, så kan vi blive fossilfri i 2070, men tror jeg bare ikke er nok. Vi mener jo, at vi kan skabe et 100 procent vedvarende energisystem i 2040, lyder det.

Her kan du se eller gense hele interviewet med Christian Poll. 

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere