Alternativ MF'er: 'Christiania er et dybt asocialt eksperiment'

Man skal sparke sig gennem skraldet. Tiden er kommet til at overveje, om eksperimentet Christiania skal lukkes, mener Pernille Schnoor

Alternativ MF’er: Man skal sparke sig gennem skraldet på Christiania. Mon ikke vi snart er nået dertil, hvor der skal tages stilling til, om eksperimentet skal fortsættes? Foto: Ole Frederiksen
Alternativ MF’er: Man skal sparke sig gennem skraldet på Christiania. Mon ikke vi snart er nået dertil, hvor der skal tages stilling til, om eksperimentet skal fortsættes? Foto: Ole Frederiksen

Ifølge Alternativets hjemmeside er Christiania 'en helt unik perle, et funklende vidnesbyrd om vigtigheden af at kunne afprøve alternative leveformer'.

'Det at have modet til at eksperimentere, i ydmyg og empatisk forståelse for andres måder at leve på, kan vi i Alternativet kun støtte op om', fremgår det af hjemmesiden.

Men Christiania er for alternativ til Alternativets nye folketingsmedlem Pernille Schnoor, der i april skiftede fra Socialdemokratiet til Uffe Elbæks tropper. Kort før sit partiskifte erklærede Pernille Schnoor sig 'helt enig' med et blogindlæg, der krævede Christiania lukket.

'Jeg mener også, at Christiania er 'et dybt asocialt socialt eksperiment med borgere, der økonomisk modsætter sig at bidrage til det omkringliggende samfund' og at 'man skal sparke sig gennem skraldet'... Mon ikke vi snart er nået dertil, hvor eksperimentet skal evalueres og der skal tages stilling til om eksperimentet skal fortsættes? skrev hun blandt andet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Omgivet af hendes 600 nye - overvejende Christiania-begejstrede - alternative partifæller på landsmødet i Odense, er hun dog ikke meget for at stå ved sin Facebook-opdatering fra sidste måned.

- Den er jo gammel. Det er et halvt år, siden jeg skrev det.

- Nej det var i april.

- Det er rart ved Alternativet, at det ikke er et traditionelt parti, hvor alle skal ensrette sig. Og jeg skriver ikke, at jeg vil lukke Christiania.

- Du skriver da, at du er helt enig med Anna Sophie Hermansen, som skriver ’Luk Christiania’?

- Jeg skriver, at det er ærgerligt, at det er blevet et sted med kriminalitet og et sted, hvor folk kan slippe for at betale ejendomsskat af deres store huse ved vandet.

- Du skriver, at der skal tages stilling til om eksperimentet skal fortsættes?

- Alting skal jo til evaluering. I Alternativet er der ikke noget, som er slået fast med syvtommersøm. Man må godt være uenig og i tvivl. Man forlanger ikke, at jeg skal gå ind for alt, som de andre går ind for. Men jeg mener ikke, at Christiania skal lukkes. Det kan du skrive.

Se også: S-afhopper: - Noget af det hårdeste, jeg har gjort

Se også: Uffe Elbæk: Tak Løkke, du gør alt det forkerte

100 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere