Har du forslag til, hvordan politikerne kan undgå at sløjfe store bededag? Så skriv til os på sparekassen@eb.dk

Økonomer på stribe har påpeget, at der ikke er nogen varig effekt ved at afskaffe store bededag. Alligevel tromler regeringen videre med sit forslag om, at danskerne skal arbejde en dag mere om året, altså 223 dage i stedet for 222.

Ifølge økonomerne er det problematiske ved forslaget, at det ikke ændrer ved danskernes lyst til at arbejde hverken mere eller mindre, og at vi som en rig og velstillet nation i stedet vil tilpasse os over tid ved eksempelvis at arbejde mindre over.

En snarrådig læser har kontaktet Ekstra Bladet med et alternativt forslag, så store bededag kan blive bevaret, som har den samme begrænsede effekt på økonomien:

Gør frokostpausen to minutter kortere.

Ved at sprede en ekstra arbejdsdag ud over hele året vil det samlet set være to minutter om dagen, der skal findes. Det kan gøres ved at have en frokostpause på 28 minutter i stedet for 30 minutter.

Økonomer: Samme effekt
Ekstra Bladet har spurgt to økonomer, om forslaget vil have samme effekt som at afskaffe store bededag. Og det vil det teknisk set, fortæller de.

- Effekten er nøjagtigt det samme, hvilket betyder, at det vil have samme effekt på omtrent nul på den lange bane. Min klare vurdering er, at det ikke vil have nogen varig effekt, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom hos Cepos.

Han begrunder det med, at danskerne selv vil tilpasse deres arbejdstid, som de ønsker, ved eksempelvis at gå tidligere hjem eller holde fri en anden dag. 

- Der er en grund til, at antallet af feriedage er vokset gennem de seneste årtier. Når vi bliver rigere, så efterspørger vi at holde mere fri, og den tendens kan politikerne ikke vende fra Folketingets talerstol. Det eneste, der kan imødegå den tendens, det er at forbedre incitamentet til at arbejde, siger han.

Samme mekanisme
Samme melding lyder fra Ulrik Beck, cheføkonom hos Kraka.

- Det er et kunstigt regnestykke, men hvis man kigger på det rent mekanisk, så ville det have samme effekt. Man kan spørge sig selv, hvad det hjælper at arbejde to minutter mere om dagen. Det virker næsten ligegyldigt, men det har selvfølgelig en betydning over tid. Når man kigger på en hel befolkning, så er jeg sådan set enig i, at effekten er den samme, siger Ulrik Beck.

- Det vil være ret svært at gøre i praksis. Frokostpausen er noget, der er aftalt i overenskomster og decentralt på arbejdspladsen. Det er to minutters ekstra arbejde med løn, vi er ude i.

- Men det er vel samme argumenter, som bruges imod at afskaffe store bededag?

- Det er det nemlig. Det er måske lidt mere tydeligt at se, at hvis man har en ekstra arbejdsdag, så kan man nå mere i den uge. Man skal lige lave et par ekstra krumspring for at se hvordan man kan få noget arbejdsmæssigt ud af de to minutter ekstra om dagen. Men effekten er i princippet den samme, vurderer jeg, siger Ulrik Bech og uddyber:

- Hvis man gjorde frokostpausen to minutter kortere, så vil der være en del, der siger, at de bare går to minutter før. Det er sådan set det samme problem, man står over for ved at arbejde en dag mere, hvor folk så over tid vil arbejde det mindre.