Alternativet: Alle kristne iranere skal have asyl

Iranske asylansøgere, der konverterer til kristendommen bør være selvskrevne til at få asyl, mener Alternativet

Flere og flere asylansøgere konverterer til kristendommen, efter de har fået afslag på asyl. Polfoto
Flere og flere asylansøgere konverterer til kristendommen, efter de har fået afslag på asyl. Polfoto
Følg Politik

Kristine iranere forfølges i hjemlandet, og derfor bør de være selvskrevne til at få asyl, når de kommer til Danmark som flygtninge.

Det mener Alternativet.

- Man ved, at man bliver forfulgt i Iran, hvis man har konverteret til kristendommen. I stedet betvivler man her i landet, om der er tale om en rigtig konvertering, forklarer Ulla Sandbæk, medlem af Folketinget for Alternativet og tidligere udlændinge- og integrationsordfører for samme parti.

Det kan være svært at bevise, hvorvidt konvertitternes mening med den nye religion er reel eller ej, og derfor får flere afslag på deres asylansøgning.

- Ifølge Menneskerettighedskonventionen, som Danmark er forpligtet til at overholde, skal man give asyl til folk, der er forfulgte i deres hjemland.

Flygtningenævnet, der træffer de endelige afgørelser om tildeling eller afvisning af asyl, har tidligere afvist kristne konvertitter med den begrundelse, at ansøgerens konvertering ikke virkede overbevisende oprigtig.

- Undersøgelser viser, at flere og flere asylansøgere konverterer til kristendommen, efter de har søgt asyl. Forstår du, at nogen undrer sig over sammenfaldet?

- Ja, det kan jeg godt, men jeg vil hellere have, at der er en for meget, der får asyl end en for lidt. Vi udsætter folk for fare og tortur, hvis vi sender dem tilbage.

- Det er ikke svært at finde ud af, om de er konverteret af de rigtige årsager eller ej. De går i kirke og hos en præst, og så lader de sig døbe til sidst, siger Ulla Sandbæk, der er tidligere sognepræst.

- Så du mener ikke, at det kan være en måde at sikre sig asyl?

- Nej, det mener jeg ikke. Selvfølgelig kan vi ikke tage imod hele verden, det siger sig selv. Men jeg kan slet ikke fatte, at vi ikke giver dem den beskyttelse, de har krav på.

- Jesus har sagt, at vi skal hjælpe vores medmennesker, og der er ingen garanti for, at man i Udlændingenævnet træffer den rigtige beslutning.

Forhastede beslutninger
Især hæfter Ulla Sandbæk sig ved, at Flygtningenævnet ikke tager de præster, der har kontakt med konvertitterne, med på råd.

- Nævnet behøver ikke bevise noget. Man kan jo sende folk tilbage uanset hvad, hvis man påstår at folk er utroværdige.

- Det er helt forfærdeligt, at man skal afgøre folks skæbne på baggrund af, om man finder dem troværdige eller ej.

Ulla Sandbæks udmelding har skabt debat på det sociale medie Twitter, hvor blandt andre Inger Støjbergs spindoktor, Mark Thorsen, undrer sig meget over forslaget.

- Er Alternativets politik virkelig, at enhver iraner, der konverterer, automatisk skal have asyl, spørger han.

Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, giver ikke meget for Ulla Sandbæks forslag, som han kalder 'helt gak gak':

 - Det giver ingen mening at sige, at alle der kommer til Danmark automatisk skal have asyl. Det kommer an på den individuelle sag og myndighedernes vurdering, lyder det fra Marcus Knuth.

Inger sender politiet på skovtur: Skal tjekke kriminelle udlændinge hver dag

Muslim-stop: Nu er Trump og Espersen enige

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+