Alternativet står meget langt fra regeringens 2025-plan

Der er positive glimt for iværksættere i regeringens 2025-plan. Men ellers er Alternativet ikke imponeret

Alternativets finansordfører, Josephine Fock, siger ved det såkaldte sættemøde om regeringens 2025-plan og finanslov, at parterne er "rimeligt langt fra hinanden".

- Det kan man vist roligt sige. Vi kan se nogle positive tegn i 2025-planen og i finansloven på iværksætterdelen. Men der synes vi også, at der mangler noget. Vi kunne godt tænke os at se en 360 graders evaluering af iværksætterområdet. Der skal noget helt nyt til, siger Josephine Fock.

Hun fastslår, at Alternativet "ikke er imponeret" over de øvrige dele i planen:

- Planen ser ikke ud i fremtiden i forhold til miljøet og den sociale bæredygtighed.

- Ser vi på det grønne område. Ser vi på uddannelsesdelen omkring SU, og ser vi på, at det er de nederste i samfundet, der betaler hele pakken, så er vi ikke imponerede, siger Josephine Fock.

Dermed er der helt som ventet ikke udsigt til, at Alternativet kommer til at lægge stemmer til ret meget af regeringens 2025-plan.

Alternativet går dog til forhandlingerne med ønsket om at være med i den del af planen, som handler om iværksættere.

- Jeg er spændt på at høre, om finansministeren lægger op til, at man skal være med i alle dele af planen eller gå ud af døren. Er det tilfældet, så er vi ikke med.

- Men kan vi få lov til at præge dele af det, eksempelvis iværksætterområdet, så kunne det være interessant for os, siger Josephine Fock.

Alternativets ønsker er blandt andet, at det skal bedre skal kunne betale sig at investere i iværksættervirksomheder.

- Vi vil gerne have mulighed for, at der er fradrag for iværksættervirksomheder. Vi har en række forslag i vores plan for iværksættervirksomheder, som vi vil præsentere for finansministeren mandag, siger Josephine Fock.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag