Annonce:
Annonce:

Alvorlige anklager: Khader smidt ud af K

Advokatundersøgelsen om Naser Khaders påståede overgreb mod kvinder ligger nu klar. Nye, alvorlige anklager støder til de allerede kendte

Annonce:
Følg Politik

Naser Khader er fortid hos de konservative, efter at partiet har meddelt ham, at han ikke længere kan være medlem.

Det skriver Naser Khader på Facebook i et længere opslag, efter de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har modtaget en advokatundersøgelse fra Plesner om påståede sexkrænkelser.

- Jeg indstillede i går til forretningsudvalget, at Naser Khader skulle ekskluderes af Det Konservative Folkeparti. Det var der enstemmig opbakning til, siger formand Søren Pape Poulsen på de konservatives sommergruppemøde, hvor han også fortæller, at folketingsgruppen er enige i beslutningen.

Nye alvorlige anklager er stødt til de allerede kendte beretninger om seksuelle krænkelser i den advokatundersøgelse, som nu er sendt til de konservative.

Annonce:

'En række kvinder har fremsat beskydninger mod mig. Det har fået mit parti til at meddele mig, at jeg ikke længere kan være medlem,' skriver Naser Khader.

'Jeg er rystet over, at bevisbyrden er vendt på hovedet, så jeg skal dokumentere min uskyld omkring hændelser, der påstås at have fundet sted for op til 21 år siden,' skriver Naser Khader.

I alt syv kvinder og 17 vidner indgår i de konservatives rapport om Naser Khader, oplyser K-partiformand Søren Pape. Den seneste sag stammer ifølge Pape fra 2017. De fleste sager stammer fra før Khaders tid hos de konservative.

'Advokatundersøgelsen kommer ikke med nogen konklusioner i hverken den ene eller den anden retning. Ingen har politianmeldt mig for noget, og jeg er overbevist om, at ingen af sagerne holder i retten – det vil tiden vise,' skriver Naser Khader.

'Nu må jeg så tage min kamp alene. Jeg er chokeret, og jeg håber, at alle vil respektere, at jeg lige nu ikke ønsker at tale med andre end min familie og mine venner,' skriver Naser Khader.

Annonce:

Ekstra Bladet er endnu ikke i besiddelse af rapporten og kan således ikke fortælle om de nye anklager mod Naser Khader, der altså har kostet ham medlemskabet hos de konservative.

Meldte sig klar
Tidligere på måneden meldte Naser Khader sig tilbage i dansk politik, efter han har været sygemeldt med stress oven på anklagerne om seksuelle krænkelser af en række kvinder i sin tid som politiker.

Det skete med et stærkt omdiskuteret selvportræt fra en ferie i udlandet, hvor Khader optræder i bar mave en opdatering på Facebook:

'I am back - rask og i god form.'

'Jeg er ikke perfekt, men jeg elsker Danmark og er klar til kamp!' skriver politikeren i opslaget.

Tidligere på året kunne DR bringe vidnesbyrd fra flere navngivne kvinder, der bl.a. fortalte om, hvordan Khader havde tvunget dem til oralsex og samleje.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: