Amerikansk missilskjold i Europa: Nu reagerer Putin

USA's aktivering af deres missilskjold i Europa får den russiske præsident til at beskylde amerikanerne for at bryde militæraftalen mellem landene - det er nyt skridt mod en nyt våbenkapløb

Putin er bestemt ikke tilfreds med amerikanernes opsætning af missilskjold i Europa. (Foto: AP)
Putin er bestemt ikke tilfreds med amerikanernes opsætning af missilskjold i Europa. (Foto: AP)

Den magtfulde russiske præsident Vladimir Putin reagerer nu mod amerikanernes aktivering af et missilskjold i Rumænien torsdag og deres plan om at aktivere et lignende skjold i Polen i den nærmeste fremtid.

Ifølge amerikanerne har man aktiveret missilskjoldet, der har kostet mere end  5 milliarder kroner - for at kunne beskytte USA og Europa mod såkaldte slyngelstater såsom Iran og Nordkorea.

- Men missilskjoldet er ikke noget fremtidigt forsvar mod russiske raketter, sagde USA's viceforsvarsminister, Robert Work, torsdag.

Den forsikring beroliger langt fra Vladimir Putin, der på et pressemøde sammen med den øverste militære ledelse, tager skarpt afstand mod amerikanernes udenrigspolitisk ageren.

- Den seneste udvikling indikerer, at situationen ikke bliver bedre. Desværre bliver det kun værre. Jeg taler om etableringen af en radarstation i Rumænien, der er et af elementerne i udviklingen af det amerikanske missilforsvarsprogram, siger Putin fredag ifølge det engelsksprogede russiske medie RT.

USA aktiverer raketskjold i Rumænien

Der er ingen trussel
Amerikanerne har blandt andet legitimeret deres beslutning med, at Iran udgør en trussel mod NATO-landenes sikkerhed. Men heller ikke den udlægning mener Putin er korrekt.

- Og hvor er disse iranske atomtrusler nu? Der er ingen trussel. USA har lavet en aftale med Iran og var en af initiativtagerne til 'Atomaftalen i Teheran'. De (Iran, red) gjorde alt rigtigt, og vi støttede forhandlingen. Derfor vil jeg gøre det klart, at Iran ikke udgør nogen trussel, og at USA alligevel fortsætter med etableringen af deres missilforsvar, siger den magtfulde russiske præsident ifølge Sputnik News.

Vil sende 4000 soldater til grænsen mod Rusland

Den russiske præsident frygter, at missilskjoldet kan føre til et nyt våbenkapløb mellem Rusland og USA. Han pointerer, at de ønsker at blive sat i denne situation, men at de er nødt til at reagere.

- Selvfølgelig gør vi alt, hvad vi kan for at bevare den strategiske balance. Det er nemlig vores garanti for, at vi ikke kommer i nogle større militære konflikter. Vi kan ikke tillade, at det sker, og det vil heller ikke ske, siger Vladimir Putin. 

Udgør en trussel
Vladimir Putins udmelding kommer i kølvandet på hans talsmands udmelding torsdag.

- Lige fra begyndelsen på hele denne historie har vi sagt, at vi med henvisning til vore egne eksperters meninger er overbeviste om, at missilskjoldet virkelig udgør en trussel mod Ruslands sikkerhed, sagde Dmitrij Peskov.

Relationerne mellem Nato og Rusland er blevet stadigt mere forværret som følge af blandt andet konflikten i Ukraine og russernes annektering af Krim.

Natos planer om at indsætte fire bataljoner i de baltiske lande og Polen har også ført til diskussioner i Moskva om en gengældelse fra russisk side.

 Medie: Assad har samarbejdet med IS i årevis