Anders Samuelsen: Løkke udskriver forkert medicin til Danmark

Liberal Alliances leder mener, at Løkke i sin nytårstale går den forkerte vej, når han åbner for at betale asylomkostninger med manglende skattelettelser

Få dommen over talen her

Lars Løkke lægger i sin nytårstale om op til, at omkostningerne til flygtningestrømmen kan koste de skattelettelser, som danskerne ellers er blevet stillet i udsigt.

Og det er Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, selvsagt skuffet over.

- Danmark er altid kommet ud af økonomiske kriser ved at reformere - ikke ved at stå stille. Tag 70'erne, 80'erne, 90'erne. Tag da han selv var statsminister sidste gang, der sørgede han for at iværksætte reformer.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder sin nytårstale fra Marienborg. Polfoto: Martin Lehmann. Dansk politik - 1. jan. 2016 - kl. 19:30 Løkkes nytårstale: Flygtninge kan koste skattelettelser

Det kan godt se ud som, at regeringen pønser på grænsekontrol, vurderer Hans Engell. Dansk politik - 1. jan. 2016 - kl. 19:30 Engell om Løkkes tale: Det lugter af grænsekontrol

- Svaret på, at man er udfordret økonomisk, er to ting. Dels at løse den udfordring, man står over for rent konkret, altså flygtningetilstrømmen. Nummer to er at reformere. Vi bliver fattigere af at stå stille.

- Så min medicin er på det her område helt anderledes.

Øger behovet for reformer
- Du ser simpelthen omvendt på sagen end statsministeren?

- Vi er et af de lande, som er kommet dårligst ud af krisen efter 2010. Alle sammenligninger med andre lande, der falder vi rigtig, rigtig, skidt ud. Det er ikke, fordi vi har lavet for mange reformer. Det er, fordi vi har lavet for få.

- Helt lav praktisk, hvad synes du om, at Løkke sår tvivl om udsigten til skattelettelser?

- Det ser vi forskelligt på. Vi har forskellige analyser. Min analyse er, at det øger behovet, han antyder, at det mindsker muligheden. Det er vi bare uenige om.

- Forstår du det sådan, at han stiller spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er råd til skatetlettelser?

- Nej, man skal på med at overfortolke sådan en tale.

Let at blive skuffet
- Hvad synes du ellers om nytårstalen?

- Det er en tale, hvor han forsøger at samle nationen. Han er ikke ret politisk. På den måde er det en meget modsat tale af den han holdt i 2010/11.

- Havde du forventet dig mere?

- Jeg har det sådan, at hvis man sætter forventningerne for højt, så bliver man skuffet. Det forsøger jeg at lade være med.

62 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere