Anker-forfatter: Han vidste eftermælet ville blive pænt

Thomas Thura har skrevet tre bøger om nu afdøde Anker Jørgensen

Følg Politik

- Han var et stærkt, engageret og meget socialt bevidst menneske, lyder det umiddelbart fra Thomas Thura, der har skrevet tre bøger om Anker Jørgensen, der tidligere i dag sov ind i en alder af 93 år.

- Han var et meget nysgerrigt menneske. Han havde en livsappetit, som jeg sjældent har mødt hos andre. Han sagde engang, at han havde et motto: ’Du skal se. Du skal ikke bare se; du skal se for helvede!’ Det var meget typisk for ham den her lyst til at være med. Både i forhold til det politiske og det at være menneske og sanse verden og tage det hele ind.

Thomas Thuras venskab med Anker Jørgensen strakte sig over flere år. Første gang de talte sammen, var da forfatteren ringede til den tidligere statsminister og foreslog en samtalebog sammen med Bodil Udsen.

- Han sagde prompte ja, og det var meget typisk for ham, for nu var der igen noget, han skulle opleve – denne her gang at sidde hos Bodil Udsen og snakke.

Anker Jørgensen er død

Anker Jørgensen med en ung Ritt Bjerregaard i 1987. (Foto: Polfoto)
Anker Jørgensen med en ung Ritt Bjerregaard i 1987. (Foto: Polfoto)

Efterfølgende skrev Thomas Thura en erindringsbog for Anker Jørgensen og derefter en biografi, som udkom i 2011. Efter arbejdet med bøgerne holdt de venskabet ved lige.

- Han har været meget gammel de seneste par år, siger forfatteren, der især vil huske politikerens kolossale energi.

- Han havde en arbejdskapacitet ud over det almindelig, parret med den her sikre overbevisning om, at det var vigtigt at være med og at få lov til at forme et samfund.

'En kammerat har forladt os': Her er de sidste hilsner til Anker

Også tiden efter sin død talte Anker Jørgensen med Thomas Thura om.

- Han sagde, at der ville stå noget tilbage. Han vidste, at når man er død, så er man død. men han vidste også , at der vil komme et eftermæle, og det vil nok blive meget pænt. Men samtidig vidste han også godt, at der ville komme noget andet til, siger Thomas Thura og uddyber:

- Han vidste, at der var flere, der mente, at han ødelagde dansk økonomi, men ’det er fandenraskme løgn,’ sagde han. Det var han optaget af at sige, altså at det ikke stemte. ’Det rejser jeg mig i graven og siger noget om, for det er løgn’. Og så tror jeg også, at han var klar over, at det for mange stod som et nederlag, at han trådte tilbage i 1982. Det stod for ham som en sten i skoen. Han vidste godt, at det var et nederlag, men han havde en stærk tro på, at det var forbigående.

Den folkekære dilettant

Anker Jørgensen i sit hjem på Borgbjergvej i Københavns sydhavn, hvor han boede, indtil han for nogle år siden kom på plejehjem. (Foto: Polfoto)
Anker Jørgensen i sit hjem på Borgbjergvej i Københavns sydhavn, hvor han boede, indtil han for nogle år siden kom på plejehjem. (Foto: Polfoto)

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+