Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Anklager Ellemann for Trump-metoder: Men DSU bugner af beskidte kampagner
Statsministeren er havnet i modvind, efter hun kritiserede Jakob Ellemann for at importere amerikanske tilstande, som dog henviste til en VU-kampagne. Socialdemokratiets eget ungdomsparti flyder imidlertid selv over med barske angreb på politiske modstandere
Hvad med dig selv, Mette? Også Socialdemokratiets ungdomsorganisation giver den gas, når der skal føres kampagne mod modstandere. Foto: Philip Davali
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
Det endte i mundhuggeri og sur stemning, da Sofie Carsten Nielsen (R) i weekenden var vært for en debat med statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen om politisk kultur.
Undervejs fik statsministeren skudt sin hovedmodstander i skoene, at Venstre er i fuld gang med at importere skadelig politisk kultur fra et USA præget af mere end fem år med stærk polarisering og Donald Trump.
- Venstre har stået bag en kampagne, der hed 'put her to jail', med et billede af mig bag tremmer, lød det lørdag i debatten mellem Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen.
- Det har vi da i hvert fald ikke, svarede Ellemann snapt.
- Det har Venstres Ungdom. Er det ikke amerikansk, spurgte statsministeren.
- Jo, og det bryder jeg mig bestemt ikke om. Og Venstre har ikke stået bag en sådan kampagne, replicerede Ellemann.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Venstres Ungdom lancerede i oktober sidste år denne kampagne på sociale medier med slet skjulte referencer til Donald Trumps og Det Republikanske Partis valgkamps-slogan om Hillary Clinton og mail-sagen.
Annonce:
- Men det har Venstres Ungdom. Har du som Venstres formand været ude at sige til Venstres Ungdom, at den her måde at undergrave ... sagde Mette Frederiksen, som dog omgående blev afbrudt af sin modpart:
- Ja, det har jeg.
Jakob Ellemann angreb derudover statsministeren for at operere på kant med sandheden og virkeligheden.
- Venstres Ungdom er ikke Venstre. Venstres Ungdom er en uafhængig organisation, lød det fra Venstre-formanden.
Bugner af beskidte angreb Og reaktionerne fra politisk interesserede på særligt Twitter har da ikke været til at tage fejl af.
Socialdemokratiets eget ungdomsparti, DSU, byder nemlig på et rigt bagkatalog af politiske svinere, beskidte angreb og mere eller mindre lødige sammenligninger med virkelige eller fiktive personer.
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens forhold til alkohol er noget, DSU adskillige gange har brugt som materiale.
Ikke mindst har tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen fået DSU's kærlighed at føle.
Ofte har det været med direkte henvisning til og påstande om Løkkes forhold til alkohol - bl.a. fra disse billeder fra sidste valgperiode.
Løkkes alkoholvaner har fået flere skud med på vejen fra de unge socialdemokrater. Denne kan stadig købes på DSU’s hjemmeside.
Annonce:
Historisk har DSU haft tradition for at undersætte filmplakater fra det store lærred. Blandt de mest opsigtsvækkende kampagner var en plakat med Odenses daværende og senere afdøde borgmester Jan Boye (K).
Her brugte DSU et billede af Boye som Adolf Hitler i filmen 'Der Untergang' om Nazitysklands sidste krampetrækninger.
Plakaten var dog så grovkornet, at den senere blev trukket tilbage og beklaget som 'en smutter' af DSU.
Tidligere og nu afdøde Odense-borgmester Jan Boye (K) blev sammenlignet med Hitler i en genfortolkning af filmplakaten fra ’Der Untergang’. Plakaten blev senere trukket tilbage og kaldt ’en smutter’.
Også Ekstra Bladets historier har leveret skyts til DSU-kampagner; ikke mindst i 2014, hvor Løkkes tøjindkøb på Venstres regning blev afsløret.
Også Ekstra Bladets historier om Lars Løkke Rasmussens indkøb af tøj – herunder underbukser – på Venstres regning har ført til kampagner fra DSU.
Ekstra Bladet har spurgt Statsministeriet, om Mette Frederiksen vil kommentere sit eget ungdomspartis kampagner mod oppositionspolitikere. Statsministeriet er dog ikke vendt tilbage på vores opfordring.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Ordfører: Venstre opfører sig udansk
Jeppe Bruus. Foto: Jonas Olufson
Ifølge politisk ordfører Jeppe Bruus (S) holder Mette Frederiksens kritik af Venstre vand, selvom det er ungdomsorganisationen VU, der stod bag kampagnen for fængsling af statsministeren. VU-kampagnen skriver sig nemlig ind i en Trump-agtig fremfærd fra moderpartiet, mener Jeppe Bruus.
Annonce:
- Der er den grundlæggende forskel fra DSU's kampagner, at det her har været en del af en større offensiv fra borgerlige politikere. Her er man også fra højt plan kommet med fuldstændig horrible og udokumenterede påstande, siger Jeppe Bruus, da Ekstra Bladet fanger ham på telefonen mandag eftermiddag.
- Men det er jo ikke Venstre selv ...?
- Inger Støjberg, daværende næstformand i Venstre, taler om at 'dræne sumpen'. Man stemmer for en rigsretssag mod statsministeren, inden Granskningskommissionen overhovedet er begyndt på sit arbejde. Og Jakob Ellemann siger på Venstres landsmøde i efteråret, at 'der kan I bare se; regeringen vidste det hele (om mink-sagen red.)' efter den første afhøring i kommissionen. Det har været en måde at agere på, som er enormt udansk og viser, at man kan komme med påstande og postulater, som man ingen dokumentation har for. Det er i det billede, det skal ses.
- Men der er vel den grundlæggende forskel, at Venstre ikke har stået og krævet, at Mette Frederiksen skal i fængsel. Det er jo deres ungdomsparti. Der er vel en forskel?
Annonce:
- Jo jo. Men det her skal ses i lyset af hele den Trump-agtige måde at køre kampagne på har været meget udbredt og stærkt motiveret af Venstre som parti. Fint nok at tage afstand fra det konkrete. Men man har selv været en del af at køre ekstremt negative kampagner.
- Men mener du, at Venstre som parti fører Trump-agtige kampagner mod statsministeren?
- Ja, det mener jeg i høj grad, at de har gjort. Alene med de tre eksempler, jeg nævnte før, siger Jeppe Bruus, der ikke har tid til at svare på flere af Ekstra Bladets spørgsmål mandag.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hør ugens afsnit af Ingen kommentarer, hvor vi spørger Socialdemokratiet, hvad der skal til, før samfundet bliver genåbnet