Anna Mee trækker sig helt fra politik - farvel og tak!

Anna Mee Allerslev trækker sig helt fra politik

Gense pressemødet herover

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (RV) trækker sig helt fra politik og fra sin borgmesterpost ved et pressemøde på Københavns Rådhus onsdag eftermiddag.

- Jeg har besluttet at trække mig som politisk leder for Det Radikale Venstre i Hovedstaden, siger Anna Mee Allerslev fra pressemødet.

- Jeg stopper af personlige årsager. Jeg har bedt overborgmesteren om et møde inden for fire dage og så er jeg stoppet i københavnsk politik. Hvis jeg bliver valgt er svaret det samme, siger Anna Mee Allerslev.

Anna Mee Allerslev havde for få dage siden stadig smilet på. Foto: Anthon Unger Samfund Anna Mee ikke alene: Her er Danmarks skandale-borgmestre

Den radikale borgmester forklarer, at hun har besluttet at fratræde sin borgmesterpost. Det vil ske på et ekstraordinært borgerrepræsentationsmøde, som hun har bedt overborgmester Frank Jensen (S) om at indkalde til.

Det vil ske inden for fire hverdage, fortæller Anna Mee Allerslev.

Anna Mee vil dog stadig stå på stemmesedlen d. 21. november, da det ifølge valgloven ikke er muligt at trække sig.

Den radikale gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, Tommy Petersen, bliver ny politisk leder for partiet i København, oplyser han ifølge Ritzau.

På Facebook
Anna Mee annoncerede allerede sin afgang tirsdag formiddag på Facebook, hvor den radikale profil inviterede til pressemøde.

Den 33-årige radikale borgmester har gennem længere tid været presset af afsløringer om hendes borgmestergerning samt hendes private bryllupsreception på Københavns Rådhus.

Hos Hovedstadens Radikale Venstre har talsperson Anne Eskildsen ikke hørt om Anna Mee Allerslevs beslutning.

- Jeg ved lige så lidt som jer. Jeg har læst om det i medierne, siger Anne Eskildsen, der udtaler sig efter formand Bo Nissen Knudsen tirsdag aften trak sig.

Mange afsløringer
Senest onsdag har BT afsløret, at den radikale borgmester personligt er gået ind i en sag for at fremme sin private ven fra Øens Murerfirmas byggesag. Her har Allerslev har skrevet til kommunale embedsfolk om en byggesag, der involverer Øens Murerfirma, hvis ejer Allerslev altså har beskrevet som en privat ven.

Se også: Anna Mee Allerslev trækker sig

Historien fik onsdag morgen den radikale regionsrådspolitiker, Charlotte Fischer, til at opfordre Anna Mee til at trække sig som spidskandidat.

- Det er ikke alene tankeløst, men forsmædeligt, mener Fischer.

- Jeg ved, at mange mange andre radikale tænker som mig, men vi har af hensyn til partiet valgt at tie. Det her er dråben. Vi kan ikke mere. Anna Mee, gå, lyder det i opslaget.

Møgsagerne for Anna Mee begyndte med Ekstra Bladets og BT's afsløring af hendes private bryllupsreception på Københavns Rådhus, hvor den radikale borgmester gratis havde lånt rådhushallen til en værdi af 65.000 kroner.

Sagen førte til massiv kritik af Anna Mee, som - viste det sig senere - også havde bombarderet embedsmænd på rådhuset med 84 spørgsmål i planlægeningen af sit bryllup.

Anna Mee Allerslev overtog beskæftigelses- og integrationsborgmesterposten i 2011. Hun blev valgt ind i borgerrepræsentationen i 2009.

I sidste uge valgte Anna Mee at betale 65.000 kroner til Københavns kommune for lånet af salen.

726 kommentarer
Vis kommentarer