Antallet af asylansøgere faldt kraftigt sidste år

Tilstrømningen af asylansøgere sidste år var langt mindre end forventet. De fleste kom fra Syrien

6235 personer søgte om asyl i Danmark i 2016, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er et kraftigt fald i forhold til året før, hvor tallet var 21.000.

På baggrund af den store tilstrømning i 2015 forventede den daværende Venstre-regering ved begyndelse af 2016 25.000 asylansøgere i årets løb. Det tal blev siden nedjusteret til 7500.

De fleste asylansøgere sidste år kom fra Syrien. Helt præcist søgte 1251 syriske statsborgere asyl i Danmark.

Danmarks Statistik har også opgjort, hvor mange opholdstilladelser, der er blevet givet i Danmark sidste år.

Der blev givet godt 80.000 opholdstilladelser. Antallet af opholdstilladelser til asyl dækker 9 procent og familiesammenføring 10 procent.

Igen er det syrere, der ligger i top med flest opholdstilladelser. 63 procent fik en opholdstilladelse til asyl, og 35 procent fik tilladelse til familiesammenføring.

De syriske statsborgere skiller sig ud fra de andre befolkningsgrupper, som også ligger højt i statistikken. Her har de fleste fået opholdstilladelse på grund af arbejde eller uddannelse.

Det gælder blandt andet personer fra Rumænien, Polen og Indien.

172 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere