Antallet af fattige danskere er mere end fordoblet fra 18.650 personer i 2002 til 44.141 i 2015. Fra 2014 til 2015 steg antallet med 10 procent. Tallene er baseret på de seneste data fra Danmarks Statistik og indgår i en ny analyse fra AE-Rådet.

Stigningen skyldes ifølge AE-Rådets analysechef Jonas Schytz Juul de lavere ydelser til kontanthjælpsmodtagere og udlændinge, som VK-regeringen indførte i begyndelsen af 00’erne. Ydelserne blev afskaffet af SRSF-regeringen, men stigningen er fortsat. Det skyldes især, at flere unge ryger under grænsen.

- Der er en gruppe af unge, som ikke kommer i gang med en uddannelse, og den gruppe er voksende blandt de fattige, siger Jonas Schytz Juul til Information.

Den officielle fattigdomsgrænse blev afskaffet i 2015 af V-regeringen, men AE-Rådet laver fortsat årlige beregninger med udgangspunkt i den samme grænse. Her er en fattig person defineret som en, der tre år i træk tjener mindre end 50 procent af medianindkomsten, ikke er studerende og har en opsparing på mindre end 100.000 kroner.

De seneste tal dækker udviklingen til og med 2015. Derfor viser de endnu ikke, hvordan det nye kontanthjælpsloft, 225-timersreglen og integrationsydelsen kommer til at påvirke antallet af fattige.

Tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er dog tidligere kommet med et bud på, hvor mange mennesker, der vil ryge under fattigdomsgrænsen alene på grund af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen: 11.800 personer, heraf 7.000 børn.

Regeringen svigtede
Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen mener, at den stigende fattigdom skal afhjælpes med tre initiativer: afskaf fattigdomsydelserne, fokusér på uddannelse, og skab arbejdspladser.

- Man skal ikke tage mulighederne fra folk – man skal give dem muligheder, siger han til Information.

Fattigdommen stagnerede i 2011-12, da SRSF fjernede fattigdomsydelserne. Men den steg igen fra 2014 til 2015, efter SR-regeringen havde indført lavere kontanthjælp til uddannelsesparate unge og gennemført en reform af efterlønnen. Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted mener, at SR(SF)-regeringen har svigtet, blandt andet ved at gennemføre de to reformer.

- Der hviler et meget tungt ansvar på den tidligere regering, siger han.

Reformer har skabt fattigdom
Leif Lahn Jensen afviser, at reformerne i sig selv har skabt fattigdom. For eksempel sænkede de kun kontanthjælpen for de unge, der vurderedes at være parate til at tage en uddannelse.

- Vi gjorde det kun over for dem, som rent faktisk havde mulighed for at reagere på det. Det var derfor, det virkede, siger Leif Lahn Jensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Venstres fungerende politiske ordfører Louise Schack Elholm mener ikke, at tallene nødvendigvis er udtryk for et problem.

- Årsagen kan jo også være, at flere bliver selvstændige, og at de i de første år ikke har en særligt høj indkomst. Hvis det er årsagen, synes jeg ikke, at det er et problem, siger hun.

Tal fra Danmarks Statistik viser dog, at antallet af selvstændige er faldet med fem pct. i perioden 2008-15.

Hun mener, det er vigtigere at fokusere på at bryde den sociale arv, for eksempel ved at tage fat om de skoler, der klarer sig dårligst, så flere får en uddannelse.

Se hemmelig rapport: Her er planen S-legenderne skjulte

Louise Schack Elholm mener ligesom regeringen, at kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen motiverer folk til at komme i arbejde.

- Det er helt klart med til at flere kommer i arbejde. Det er der ikke nogen tvivl om, siger hun til Information.

Fra april til september 2016 kom 1.000 kontanthjælpsmodtagere i såkaldte småjob. Kontanthjælpsloftet trådte dog først i kraft i oktober. Regeringen har tidligere vurderet, at kontanthjælpsloftet vil få 650 mennesker i arbejde.