Lærerlockout: Jeg tager ikke ungerne med på Borgen

Ole Hækkerup fra Socialdemokraterne har selv to børn i skolealderen. Han ved ikke, hvad han gør ved en lærerlockout

Ole Hækkerup er også på spanden, hvis der kommer et lockout af lærerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. (Foto: Folketinget).
Ole Hækkerup er også på spanden, hvis der kommer et lockout af lærerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. (Foto: Folketinget).

Fra den 1. april er der stor chance for at mødre og fædre over hele landet skal finde alternative pasningsmuligheder til deres børn.

Lige nu tegner alt til, at overenskomstforhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening bryder sammen, og så starter en lockout af omkring 52.000 folkeskolelærere.

Også politikerne, der potentielt selv kan blive en del af lærerkonflikten ved et politisk indgreb, vil blive ramt af en lockout hvis de har børn i folkeskolen.

Retsordfører for Socialdemokraterne, Ole Hækkerup, har selv tre børn, hvoraf de to går i folkeskolen.

-Hvad gør du med børnene i tilfælde af, at der kommer lockout fra 1. april?

- Det er et godt spørgsmål. Så bliver der noget at se til. Der foreligger så det, der i politik hedder en helt ny situation. Det bliver et puslespil, der skal gå op, siger Ole Hækkerup til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Skole-lockouten lurer: Hvad skal jeg stille op med børnene?

Læs også:

Plus Forstå lærerkonflikten på 2 minutter

Borgen er ikke for børn
Han har dog ikke lyst til at tage sine børn på 13 og 10 år med på arbejde i magtens centrum på Slotsholmen.

- Jeg regner ikke med at tage mine børn med på Christiansborg. Der er ikke særlig meget at lave for børn der. Det er heller ikke noget særligt børnevenligt sted, siger Ole Hækkerup.

Hvad der skal ske med børnene, har han og hustruen Karen Hækkerup, der er social- og integrationsminister, endnu ikke fundet ud af.

- Jeg har ikke nogen konkrete planer om, hvad jeg gør. Jeg håber stadig, at de når at lave en aftale. Ellers bliver det noget med, at børnenes bedsteforældre passer dem, siger Ole Hækkerup.

Ikke part i konflikt
Selvom retsordføreren som så mange andre politikere har børn, tager han afstand fra, at han på bliver påvirket af det i forhold til et eventuelt regeringsindgreb i lærerkonflikten.

-Kan du som politiker agere helt nøgternt, når du selv kan blive ramt direkte af lærerkonflikten?

- Ja, det mener jeg godt, man kan. Men jeg vil ikke spekulere i et indgreb på forhånd. Man er alt for hurtig til at sige, at der kommer et lovindgreb. Der er jo også den mulighed, at de kommer til forhandlingsboret igen efter en konflikt. Man skal ikke drive politik ud fra personlige interesser, slutter Ole Hækkerup.

Læs også:

Se også: Skolekonflikt: Her er de bedste tips

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere