EL: Finansministeren har også ansvaret i dagpengesag

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører har indkaldt både Mette Frederiksen og Bjarne Corydon i samråd

Det er ikke kun beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), der er ansvarlig for, at et forhøjet skøn for langtidsledige, der falder ud af dagpengesystemet, blev holdt tilbage i 24 dage.

Enhedslisten arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, mener nemlig, at finansminister Bjarne Corydon (S) også har et ansvar i sagen, og derfor har Enhedslisten kaldt både beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og finansminister Bjarne Corydon i samråd.

Læs også:

Se også: Engell: En forfærdelig møgsag

- Det er jo lidt interessant, at Bjarne Corydon tilsyneladende skal godkende alle papirer, inden de overhovedet kan sendes ud, siger Christian Juhl og tilføjer:

- Det betyder, at det er ham, der er hovedskurken, hvis der er nogen, der er skurk i det her. Og derfor har vi bedt om, at han skal med i samrådet, for han skal ikke bare tørre den af på en minister, siger han.

Læs også:

Se også: Mette skjulte akutfiasko

Ifølge Christian Juhl er det en skærpende omstændighed, hvis kendskabet til, at langt flere langtidsledige stod til at miste deres dagpenge, går helt op i regeringstoppen.

- For os er det ligegyldigt, hvor tallene kommer fra, men rangmæssigt i regeringen ligger han lidt højere end Mette Frederiksen, og derfor skærper det kritikken, hvis det her er sket med fuldt overlæg, siger Christian Juhl.

Læs også:

Se også: Mette F: Erkender, at hun skjulte sandhed i 24 dage

Ifølge en redegørelse fra Beskæftigelsesministeriet får Mette Frederiksen den 17. december at vide, at 19.000 langtidsledige mister deres dagpenge i 1. halvår 2013. Det er markant højere end det oprindelige skøn, der lød på 7-12.000 personer.

9. januar orienterer hun regeringens økonomiudvalg og fremlægger dagen efter det højere skøn på 17.000-23.000 langtidsledige.

Læs også:

Se også: DF: Mette F bange for øretæver

Christian Juhl forventer at få god besked på, hvad der er op og ned i sagen på samrådet i Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

- Der skal en ordentlig forklaring til. Nu skal de have en chance til at forklare sig, og så må vi tage stilling til det bagefter, siger Christian Juhl.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere