Enhedslisten afviser genforhandling af energiaftalen

Venstre og De Konservative vil tage et ekstra kig på energiaftalen. Men det bliver uden Enhedslisten

Enhedslisten er på ingen måde parat til at imødekomme Venstre og De Konservatives ønske om at genforhandle sidste års energiforlig i et forsøg på at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne.

Det fastslår Enhedslistens energiordfører og gruppeformand, Per Clausen, i en pressemeddelelse.

- Enhedslisten vil under ingen omstændigheder acceptere, at målsætningerne om reduktion af CO2-udslip, energibesparelser og indførelsen af vedvarende energi som vind og solenergi forringes, siger han og tilføjer:

- Det, håber jeg, regeringen er enig med os i. Ellers vil der være tale om et forligsbrud.

Læs også:

Se også: Vækstplan: V og K vil genåbne energiaftalen fra 2012

Venstre og De Konservative meddelte torsdag på vej ind til vækstplan-forhandlingerne i Finansministeriet, at de ønsker at tage et ekstra kig på aftalen for at se, om de kan reducere erhvervslivet energiudgifter og dermed forbedre den danske konkurrenceevne.

Enhedslisten er ikke en del af vækstplan-forhandlingerne. Til gengæld var regeringens støtteparti med til at indgå den historisk brede energiaftale sidste år, hvor kun Liberal Alliance valgte at stå udenfor.

Og derfor har partiet en del af sige om en eventuel genforhandling af aftalen.

Venstre og De Konservative behøver dog ikke helt at opgive tanken om en revidering, selvom Enhedslisten gør modstand.

Per Clausen påpeger nemlig, at partiet kan være åben over for visse ændringer af energiforliget.

- Enhedslisten er åben over for at spare penge i forhold til aftalen ved at reducere den voldsomme støtte til biogas, som reelt er en støtteordning til den industrialiserede svineproduktion og støtten til en massiv indførelse af biomasse, siger Per Clausen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere