Helles charter-cirkus: Så meget kostede retur-billet til Grønland

Statsminister-besøg til Grønland - med en mellemlanding på Island - kostede 786.159 med chartret fly

Foto: Geert Vanden Wijngaert, AP
Foto: Geert Vanden Wijngaert, AP

Det er en dyr fornøjelse for de danske skatteborgere, når statsminister Helle Thorning-Schmidt vælger at tage på tjenesterejser i chartrede fly.

Læs:

Se også: Thorning storforbruger privatfly

Den samlede pris for Helles charter-cirkus har indtil videre beløbet sig til hele 7,5 mio. Dette høje tal skyldes ikke mindst enkelte særdeles dyre ture med de chartrede fly.

Særligt transporten til Thornings 'besøg og rigsmøde i Grønland' den 28.-31. august 2012 har været en særdeles bekostelig affære. Turen topper således listen over statsministerens rejseudgifter med en regning på hele 786.159 kr.

Det fremgår af den såkaldte 'åbenhedsordning' på Statsministeriets hjemmeside.

Smuttur til Island
Med til regnestykket hører, at Thorning tog på 'officielt besøg på Island' på vej til Grønland d. 27.-28. august 2012.

Også den næstdyreste tur på Thornings charter-liste har kostet skatteborgerne dyrt. Kombinationen af en tur til Rebildfesten samt et besøg på Cypern den 4.-6. juli 2012 løb op i transportudgifter for 446.091 kr.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere