Jens Rohde: Jeg er misundelig på Thornings politik

Jens Rohde roser Thorning-regeringens politik på Facebook

Jens Rohde er lettere misundelig på regeringens politik. (Foto: Anders Brohus/ Polfoto)
Jens Rohde er lettere misundelig på regeringens politik. (Foto: Anders Brohus/ Polfoto)

Selvom Jens Rohde(V) er venstremand, er han alligevel en smule varm på den socialdemokratiske regerings politik. Derfor sender han et løstgående missil ind i debatten ved at lave følgende opdatering på Facebook.

'Så kom dagen, hvor jeg må udtrykke den dybeste respekt for det regeringen gør. Besparelser på SU'en og kontanthjælpen, halveringen af væksten i den offentlige sektor og en sænkelse af selskabsskatten. Alt sammen på en gang! Som Venstremand bliver jeg næsten en smule misundelig...' ,skriver Jens Rohde, der til daglig er Europa-Parlamentsmedlem for Venstre.

Reaktionen kommer på dagen, hvor regeringen har præsenteret sin konkurrenceevneplan 'Vækstplan DK - Stærke virksomheder, flere job', dagen efter kontanthjælpsreformforslaget, og ugen efter reformforslaget til nedskæringer i SU-systemet. Det er helt i tråd med, hvad venstrepolitikeren Jens Rohde mener, der skal til.

Læs også:

Se også: Rohde erkender: Farvel som spidskandidat

Misundelige Rohde
- Det jeg er lidt misundelig på, det er, at den her regering har en opposition, der gør, at de kan få vedtaget noget politik. Da vi andre gjorde os de samme tanker, fik vi bare at vide, at det var håbløst. Den her regering har en chance for at få gennemført de her reformplaner. Det er en god politik, og det er godt, de har modet til at fremlægge det, siger Jens Rohde til ekstrabladet.dk

Jens Rohde mener, at det er Socialdemokraterne, og ikke ham eller Venstre, der har skiftet holdning.

- Noget tyder på, at de har gjort sig nogle andre tanker i dag, end de gjorde for kort tid siden. Hellere én omvendt end ti frelste. Regeringen bevæger sig i den rigtige retning. Det kan man godt kvittere for.

-Går du på en dag som i dag og ærgrer dig over, at du ikke er medlem Socialdemokraterne?

- Nej, den dag kommer aldrig, det kan jeg dog love!, siger Jens Rohde.

Læs også:

Se også: Rohde amok:Dansk EU-rabat er en skamplet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere