Kontanthjælpsreform: Skal jeg bo på gaden?

Kontanthjælpsreformen kommer til at gå hårdt ud over 25-årige Marcia, der nu får sværere ved at færdiggøre sin uddannelse

Marcia Da Silva får sværere ved at færdiggøre sin uddannelse, hvis kontanthjælpsreformen bliver vedtaget (Foto: Tariq Mikkel Khan).
Marcia Da Silva får sværere ved at færdiggøre sin uddannelse, hvis kontanthjælpsreformen bliver vedtaget (Foto: Tariq Mikkel Khan).

Marcia Da Silva er 25 år, bor i København og er ved at uddanne sig til receptionist. Hun har lige søgt om kontanthjælp, da hun ikke kan finde en elevplads. Hun er oprørt over den bebudede kontanthjælpsreform.

- Hvad så hvis man ikke kan finde en elevplads? Det er jo svært at finde i øjeblikket. Hvis jeg ikke kan få kontanthjælp, hvad fanden skal jeg så gøre? Det her gør det hele svært for mig, siger Marcia Da Silva.

Fordi Marcia er i aldersgruppen 25-29 og ikke har en færdig uddannelse, kommer hun på den nye uddanelseshjælp på 5.753 kroner om måneden i stedet for kontanthjælp, der er på 10.500 kroner om måneden.

Og netop fordi, hun ikke har en færdig uddannelse, bliver hun hårdt ramt af den nye kontanthjælpsreform, som ellers skal få ledige unge uden uddannelse til at uddanne sig. Men for Marcia betyder det, at vilkårene bliver sværere, mens hun søger efter elevplads.

Læs også:

Se også: Kontanthjælpsreform: Allan mister 5000 kroner om måneden

Tarveligt og bekymrende
- Det ser bekymrende ud. Jeg kan overhovedet ikke klare mig for de penge. Jeg søger arbejde og elevpladser overalt, men det er rigtigt svært at finde noget. Jeg kan ikke bruge det til at betale min husleje, det er det, siger Marcia.

Før havde Marcia et natarbejde, men det har hun været nødt til at droppe af hensyn til sin uddannelse.

- Jeg arbejdede nogle gange til seks-syv stykker om morgenen. Det kan jeg ikke, hvis jeg skal have en elevplads, siger hun.

Derfor er det et stort problem, at hun nu hverken kan finde arbejde eller elevplads og heller ikke kan få kontanthjælp.

- Det er tarveligt, hvis de gør det. Skal jeg bo på gaden? Jeg kan jo heller ikke komme videre med min uddannelse. Jeg vil håbe, at jeg finder en elevplads inden for en måned, det er min eneste udvej, siger hun.

Læs også:

Se også: Arbejdsløse om kontanthjælpsreform: Hul i hovedet

Læs meget mere om kontanthjælpsreformen i eBladet eller dagens Ekstra Bladet. Bl.a:

- Vælgerflugt: SF'ere frygter EL

- Mette F. sat på plads - uenig med Helle og Bjarne

- Hyklere - se, hvad de tidligere har sagt

- Marcia: Jeg mister 5.000 om måneden

- Alt om kontanthjælpsreformen: Mettes knytnæve til de fattige

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere