Hvor var vækstministeren under pressemøde om vækstplan?

I dag fremlægges 'Vækstplan DK', hvor bl.a. selskabsskattelettelserne offentliggøres - pengene kommer fra SU- og kontanthjælpsreform

Helle Thorning lancerer sammen med sine ministerkolleger i dag Vækstpakke DK. (Foto: Linda Johansen)
Helle Thorning lancerer sammen med sine ministerkolleger i dag Vækstpakke DK. (Foto: Linda Johansen)

Du kan følge hele pressemødet øverst i artiklen fra 10.30.

Kl. 10.30 fremlægger Helle Thorning-Schmidt og hendes nærmeste ministre i regeringen - med undtagelse af SF's formand, erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen - den storstilede 'Vækstplan DK'.

Det undrer flere på bl.a. sociale medier, at erhvervs- og vækstministeren, der også er SF's formand, ikke er tilstede under et pressemøde, hvor netop en vækstpakke bliver præsenteret med bl.a. erhvervsskattelettelser.

Reformen bliver lagt frem fra kl.10.30 i Statsministeriet. Udover statsministeren vil podiet bestå af skatteminister Holger K. Nielsen (SF), indenrigs- og økonominister Margrethe Vestager (R) samt finansminister Bjarne Corydon (S).

Et af de store temaer bliver lempelsen af selskabsskatten fra 25 til 22 pct. Finansieringen af dette tiltag kommer bl.a. en SU-reform samt den kontanthjælpsreform, som Mette Frederiksen i går fremlagde i beskæftigelsesministeriet, hvilket har fået flere til at beskylde regeringen for ikke at være socialt ansvarlige.

Helle Thorning-Schmidt svarede udenom på spørgsmålet om, hvorfor erhvervs- og vækstministeren ikke var med til pressemødet.

Du kan følge hele pressemødet øverst i artiklen fra 10.30.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere