Socialdemokrat i angreb på Mette F: Du har skabt et sygdomslotteri

Socialdemokrat i hovedstadens regionsråd går i rette med beskæftigelsesminister Mette Frederiksens sygedagpengeudspil

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (Foto: Rumle Skafte)
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (Foto: Rumle Skafte)

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) højtprofilerede sygedagpengeudspil møder nu kritik internt hos Socialdemokraterne.

Det er partiets regionsrådsmedlem i hovedstaden Maja Holt Højgaard, der går til angreb på Mette Frederiksen, efter ministeren i tidligere måneden fremlagte regeringens bud på en sygedagpengereform.

I udspillet bliver der oplistet en række sygdomme, der fremover skal give mulighed for en forlængelse af sygedagpengeperioden. Eller som Maja Holt Højgaard formulerer det i et indlæg på centrumvenstre-hjemmesiden piopio.dk:

'(...) de nye sygedagpengeregler betyder, at man ikke længere får hjælp efter, hvor syg man er, men efter hvilken sygdom, man har.'

Læs:

Se også: Sådan ser sygedagpenge-forslaget ud

Læs også:

Se også: Efter nyt udspil: Mette F. grovsvines på Facebook

Og det mener Maja Holt Højgaard absolut ikke er fair, da Mette Frederiksen dermed gør 'sygdomme til et lotteri'.

'I sygdomslotteriet gælder det om at få hjertekarsygdomme eller kræft frem for lungesygdommen KOL. KOL kan ligesom de andre sygdomme på listen ikke helbredes, når den er tilpas fremskreden, og invaliderer, fluktuerer og fjerner muligheden for arbejde i lang tid før den bliver terminal – før døden indtræffer. Der dør næsten lige så mange af KOL som af hver af de andre sygdomme på listen', skriver regionsrådsmedlemmet og fortsætter:

'Der er uden tvivl andre lignende eksempler. Det ville havet klædt regeringen, hvis den havde lavet disse tilpasninger efter en række principper for hvilken sygdomssituation, der er tale om, frem for bestemte diagnoser. Især når diagnoserne på listen i forvejen er dem med de stærkeste patientforeninger.'

ekstrabladet.dk arbejder på at få en kommentar fra Mette Frederiksen til kritikken.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen