Dybkjærs datter begravet i stilhed

Lone Dybkjærs datter Lotte blev begravet i stilhed

Lotte Dybkjær til Nyrups afskedsreception i 2002 (Foto: Thomas Sjørup)
Lotte Dybkjær til Nyrups afskedsreception i 2002 (Foto: Thomas Sjørup)

Det er over to uger siden, at den tidligere minister Lone Dybkjærs datter Lotte Dybkjær døde efter en lang, sej kamp mod sclerosen. Ifølge Folkeregistret døde hun den 4. februar, og familien har valgt at begrave hende i stilhed.

LÆS:

Se også: Lone Dybkjærs datter død

Der har hverken været dødsannoncer i aviserne, og samtidigt har familien ikke meldt noget officielt ud. Tirsdag fremgik det af Folkeregistret, at Lotte Dybkjær er gået bort.

Ifølge ekstrabladet.dks oplysninger blev Lotte Dybkjær begravet i sidste uge.

Kæmpet i over 20 år
Lotte Dybkjær fik som 21-årig konstateret sclerose og har siden kæmpet mod sygdommen i over tyve år. Allerede dengang fortalte Lone Dybkjær om datterens sygdom:

- Jeg kunne jo se, at Lotte ikke havde det godt, og derfor sagde jeg til hende, at hun skulle sørge for at gå til lægen. Den dag, hun skulle have svaret, havde vi aftalt, at det var hendes far, der skulle gå med hende, for jeg ville blive mest bekymret. Vi fik at vide, at hun havde sclerose, og det har ikke været nogen hemmelighed, sagde Lone Dybkjær i 1993 til BT.

Lotte Dybkjær er født i 1970 og er fra Lone Dybkjærs første ægteskab med Ib Dybkjær. Parret blev skilt i 1980. Siden blev Lone Dybkjær gift med Poul Nyrup Rasmussen.

Lone Dybkjær og Poul Nyrup Rasmussen har ikke ønsket at kommentere dødsfaldet.

Læs meget mere i Ekstra Bladet :

- Lones liv fyldt med sorg .

- Sklerose rammer oftest kvinder.

-39-årig mor: Jeg håber på et mirakel.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere