Vestager hykler med SU: Se hvad hun sagde i 2009

Magrethe Vestager afviste at skære på de studerendes uddannelsesstøtte i 2009. Nu gør regeringen det alligevel. Se videoen

Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

Dette må siges at være tilfældet for den radikale økonomi - og indenrigsminister, Margrethe Vestager, der i 2009 sagde, at De Radikale ikke ville forringe SU'en i en kommende skattereform.

- Vi er imod forringelser af SU'en. Derfor ser vi, hvad vi kan stille med i stedet for, så vi kan tage SU-forringelserne af bordet, men fastholde en ambitiøs skattereform, sagde Margrethe Vestager dengang.

Nu er der imidlertid kommet andre boller på suppen. Senere på dagen præsenterer den radikale partikollega, udannelsesminister Morten Østergaard, en SU-reform, hvor regeringen lægger op til, at de studerendes uddannelsesstøtte skal stige mindre årligt, så den bliver reguleret på niveau med andre overførselsindkomster.

Det betyder i praksis, at de studerende over tid får gradvist færre penge.

Læs også:

Se også: Engell: Regeringens SU-reform er en vindersag

Nomeret tid
Regeringen vil også straffe de studerende, der først går i gang med at læse på deres videregående uddannelse mere end to år efter afslutningen på deres gymnasiale uddannelse. De skal nu gennemføre studiet på normeret tid i stedet for i dag, hvor de studerende har et år ekstra.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Margrethe Vestager.

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere