Så meget bruger EU på at overvåge medier

EU vil forud for parlamentsvalget i 2014 bruge 15 millioner kroner på at overvåge medier for EU-kritiske historier

Søren Søndergaard er ikke overrasket over, at EU bruger penge på medieovervågning(Foto: Amdi Thorkild/Polfoto)
Søren Søndergaard er ikke overrasket over, at EU bruger penge på medieovervågning(Foto: Amdi Thorkild/Polfoto)

Det britiske medie The Telegraph har fået indsigt i nogle budgetforslag og interne dokumenter, der viser, at EU er parat til at bruge knapt 15 millioner kroner på at takle euroskeptisk debat i medierne.

Pengene skal blandt andet bruges til at overvåge blogs og sociale medier som Facebook og Twitter for ' på et tidligt stadie at identificere, hvorvidt politiske debatter på sociale medier og blogs har potentiale til at tiltrække mediernes og borgernes opmærksomhed', som det ifølge avisen hedder sig i dokumenterne.

Læs også:

EU bruger millioner på Tv-kanal - som ingen ser

Begrundelsen er, at Europaparlamentet 'skal have mulighed for at overvåge offentlig samtale og synspunkter på jorden og i real time, for at forstå, hvilke emner der er oppe i tiden, og have mulighed for at reagere hurtigt på en målrettet og relevant måde ved at indgå i og påvirke samtalen, for eksempel ved at komme med fakta og statistiker til at dekonstruere myter', står der ifølge The Telegraph i dokumenterne.

Folkebevægelsen mod EU er skeptisk
Søren Søndergaard, der sidder i Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU, er kritisk over for den udvikling.

- Det er en ren politisk tilkendegivelse. EU er ikke et politisk samarbejdsforum, det er et politisk parti med en politisk agenda. Det ville svare til, at Folketinget førte kampagner for, at mere magt til Folketinget er godt, siger Søren Søndergaard med henvisning til, at der i de interne dokumenter står at, svaret på de eksisterende udfordringer er ' mere Europa, ikke mindre Europa'.

Han mener ikke, at beløbet er et problem i sig selv, men nærmere metoderne, der ifølge Søren Søndergaard nærmer sig propaganda.

Læs også:

Hvor mange eurokrater skal der til for at navngive en korridor?

- Det er jo ikke den europæiske institution som sådan, der skal køre kampagne for en politisk løsning. Det er jo helt absurd. Tendensen er klar. Det er ikke sådan, at EU giver en objektiv information. EU giver altid en propagandaversion, hvor løsningen er, at EU skal have mere at skulle have sagt.

Vil minimere budget
Indsatsen skal ifølge dokumenterne være særlig stærk i de EU-skeptiske lande. Men Søren Søndergaard ser helst, at EU slet bruger midler på den form for kommunikation.

- Vi stemmer helt konsekvent for, at EU's såkaldte informationsbudget bliver barberet så langt ned som overhovedet muligt. Det er et forslag, vi fremlægger i forbindelse med budgettet.

Informationsbudgettet dækker EU's kommunikations- og informationsarbejde og omfatter også EU's internetbaserede Tv-kanal, EuroparlTV.

Læs også:

Hvor mange EU-politikere skal der til for at begrænse rejse-cirkusset...

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.