To af Folketingets rets- og dyrevelfærdsordførere tager skarpt afstand fra selvtægt - selv hvis det kan redde en hund, som tilfældet var, da en politibetjent kidnappede den dødsdømte hund, Thor.
- Som politimand er man nødt til at følge de love og regler, der er i vores samfund. Det duer ikke, at man tager sagen i egen hånd og begår selvtægt. Det er det han gjorde, da han som politimand i anførelsestegn reddede den her hund, siger retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup.
Peter Skaarup mener, at sagen kan have principiel betydning, fordi det kan få befolkningen til at sætte spørgsmålstegn ved politiets autoritet.
- Politistyrken får et problem, hvis forskellige politifolk bare gør, som det passer dem. Så har vi jo ikke et politi. Hvordan skal borgerne så forstå, at de skal indordne sig under love og regler, hvis selv politifolk er ligeglade? Det kan vi ikke have, siger han til ekstrabladet.dk.
Læs også:
Se også: Thor blev kidnappet af en ægte politimandPeter Skaarup ser kun en vej for politibetjenten, der brød loven for at forhindre, at hunden Thor blev aflivet.
- Jeg har svært ved at se, at han kan fortsætte som politimand. Selve det, at man som politibetjent stiller sig over loven og tager sagen i egen hånd, det kan ikke fungere uanset straffen. Det er han vist godt selv godt klar over.
Orla Hav (S) er som dyrevelfærdsordfører heller ikke i tvivl om, at det ikke går at tage loven i egen hånd.
- Politiet skal lige så vel som alle andre overholde landets love, punktum. Så kan man synes, det er uretfærdigt, men man skal alligevel overholde loven. Det er jeg nødt til at sige. Sagen vidner om, at der er mange følelser på kant.
Læs også:
Se også: Politidirektør: Jeg er meget, meget skuffetHundelov skal evalueres i år
Orla Hav mener, at der er brug for at justere lovgivningen, så politiet får mulighed for at lave et individuelt skøn fra sag til sag, for eksempel i definitionen af skambid.
- Der er noget, der tyder på, at loven ikke er helt hensigtsmæssig. Domstolene har ikke en chance for at lægge et skøn ind, så politiet har ingen valgmuligheder. Hvis der er tale om skambid (som i denne sag red.), så mangler der en mulighed for at lave et individuelt skøn.
Peter Skaarup synes derimod, at lovgivningen på området grundlæggende er god nok, men han vil tage sagen om Thor med i betragtning sammen med andre sager, når Folketinget senere på året skal evaluere hundeloven.
Læs også:
Se også: Politiet: Derfor skal hunden Thor dø- Vi tager den med i mappen, når vi ser på lovgivningen, og så ser vi, om der er brug for at justere nogle steder.
Orla Hav peger på, at lovgivningen er en svær balance.
- Der er to hensyn i evalueringen af den her lov, som vi skal forene. Vi vil have det sådan i samfundet, at vi kan tillade os at have dyr, som nogle, der er med til at berige vores omgivelser. Det andet hensyn er, at det skal være på en betryggende måde, så ingen føler sig truet af de dyr, vi har. Det er en vanskelig opgave, men det er det, vi skal gøre, slutter Orla Hav.
Læs også:
Se også: Thor-fans amok på dyrlæge: Hængt ud som hundebøddel
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.