Engell: Vilhelmsen er ikke en driftssikker toppolitiker

ekstrabladet.dk's politiske kommentator mener, at Annette Vilhelmsen har bekræftet erhvervslivets mest bange anelser om deres minister

Annette Vilhelmsen får en hård vurdering af Hans Engell. (Foto: Jens Dresling)
Annette Vilhelmsen får en hård vurdering af Hans Engell. (Foto: Jens Dresling)

Skaden er sket. Og det kan ikke laves om med en pressemeddelelse, der helt tydeligt er departementschefens og spindoktorernes værk. Sådan vurderer ekstrabladet.dk's politiske kommentator, efter erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen er kommet galt af sted med at kritisere dansk erhvervsliv for bevidst at modarbejde regeringen.

- Hun har bekræftet erhvervslivets mest bange anelser om hende som minister. Og med den helt forfejlede kritik har hun på et tidspunkt, hvor regeringen er i dyb krise bevist, at hun ikke er driftssikker som toppolitiker, siger Hans Engell om Vilhelmsen, der kun har været SF-formand og minister i få måneder.

Læs Også:

Se også: Holger K: Annette begik en fejl

- Det er en kæmpebøf! Og den kommer ovenikøbet, efter Ole Sohn, den tidligere erhvervsminister, havde brugt rigtig mange kræfter på at opbygge et godt samarbejde med erhvervslivet, siger Hans Engell.

Men nu har hun jo udsendt en pressemeddelelse, hvor hun præciserer sine udtalelser. Hjælper det ikke?

- Nej. Skaden er sket. Det hjælper en pressemeddelelse ikke på, som tydeligvis er en rigtig 'Dithmer' (Erhvervsministeriets departementschef red.), hvor han kommer sin minister til undsætning. Men sagt er sagt, lyder det fra Hans Engell.

Læs Også:

Se også: Vilhelmsen sat på plads af Helle: Vi har et GODT samarbejde med erhvervslivet!

I løbet af formiddagen har der fra flere sider internt i regeringen - bl.a. Vilhelmsens partikollega Holger K. Nielsen samt statsminister Helle Thorning - været klare meldinger om, at Annette Vilhelmsen har begået en brøler.

0 kommentarer
Vis kommentarer